NYHEDSBREV

Påskeæggejagt i Øregaardsparken kl. 11-12

Tag store og små med i det fri til en sjov og lærerig påskejagt – bliv klogere på påsken og nyd samtidig parken i dens begyndende forårspragt. En drilsk påskehare har været på spil for museet og gemt påskeæg i Øregaardsparken under træer og buske. Men det er en klog, lille fætter, vi har med at gøre, så ved hvert æg er der et spørgsmål om påsken, som skal besvares, inden turen går videre til næste æg.

 

Påskeæggejagten begynder og afsluttes ved museets veranda på parksiden. Ved starten uddeles kort over parken, svarark og blyant. Det gælder ikke om at blive først færdig – alle kan være med i ro og mag. Turen rundt i parken tager ca. ½ time.

 

Påskeharen har sørget for, at der er et chokoladeæg til uddeling til alle børn, der har jagtet æg, men da han også er lidt af en kylling, påtager den sig ikke ansvaret for at løbe tør.

 

Arrangementet er gratis, og der kræves ingen tilmelding på forhånd.