NYHEDSBREV

Foredrag v/Lars Dybdahl, designforsker mag. art. kl.17

Det brændende nu. Om Saltos keramik 

Lars Dybdahl, designforsker, mag.art.

Foredraget følger udviklingslinjerne i kunstneren Axel Saltos keramiske værk, fra hans gennembrud i 1920’erne og frem til slutningen af 1950’erne. Den riflede, den knoppede og den spirende stil er de tre stilistiske positioner, som var omdrejningspunkterne i hans keramiske aktivitet. Axel Saltos tilknytning til flere værksteder og fabrikker profilerede deres virksomhed og betød samtidig en berigelse af hans former med nye effektfulde glasurer. Foredraget retter også fokus mod det mindre kendte felt af hans aktiviteter: ”Axel Salto på papir”. Det handler om hans skitser til keramikken, hans grafiske kunst, plakaterne og hans mønstre til forsatspapirer og tekstiler, hans bogdesign og eventyr for børn, og ikke mindst hans betydelige organisatoriske rolle som udgiver af kunsttidsskriftet Klingen (1917-20), kampskriftet i det modernistiske gennembrud i dansk malerkunst.

Tid: Torsdag d.7. marts kl.17-18.30.

Sted: Formidlingslokalet på 1. sal over museets café, Ørehøj Alle 2, 2900 Hellerup

Pris: 100 kr. for foredrag og entré til udstilling eller pris: 65 kr. for foredrag alene

Tilmelding nødvendig på oremus@gentofte.dk