NYHEDSBREV

Har du et værk af kunstneren Vilhelm Bjerke Petersen?

Udstillingen om Bjerke Petersen bliver til i samarbejde med Mjellby Konstmuseum i Halmstad, Sverige. De præsenterer udstillingen i efteråret 2020, hvorefter den rejser til Øregaard Museum fra februar til juni 2021. På Øregaard er det præcis 10 år efter vores store  udstilling om Franciska Clausen. Det er ikke tilfældigt. De to kunstnere kendte nemlig hinanden – bl.a. var Vilhelm Bjerke Petersen en af de få, der viste Franciska Clausen imødekommenhed, da hun vendte hjem fra Paris i begyndelsen af 1930’erne. Nu giver den kommende udstilling således stafetten videre med et årtis mellemrum.

 

Elev på Bauhaus-skolen
Bjerke Petersen var en væsentlig skikkelse i dansk modernisme. I samtiden gjorde han sig bemærket med en stærk koloristisk sans og et særligt billedsprog, som han udfoldede i en stor og alsidig produktion af værker. I sine tidlige år er han elev af William Scharff (1886-1959) og Harald Giersing (1881-1927) og skaber et farvestærkt figurmaleri, inden han som 21-årig indskriver sig på Bauhaus-skolen i Tyskland. Her bliver han undervist af både Wassily Kandinsky (1866-1944) og Paul Klee (1879-1940). Det bliver afgørende for hans kunstneriske praksis. Det, han især hæfter sig ved i undervisningen, er deres evne til at hæve sig over personlige moralske og sentimentale vurderinger af, om noget er smukt eller ej, for i stedet at arbejde dedikeret med motivets iboende, formelle elementer og strukturer.

 

På baggrund af sine notater og skitser fra Bauhaus-tiden, begynder han således fra 1930’erne at arbejde med surrealistiske abstraktioner, hvor det æstetiske afsæt i punktet, linjen og fladen forenes med symbolsk betydning. På lærredet bliver det til fortællinger skabt af fragmenterede figurationer. Alle Bjerke Petersens værker har det tilfælles, at motiverne udtrykker en indre værdi.

 

Surrealistisk pioner i Danmark og Sverige
Vilhelm Bjerke Petersens status som surrealistisk pioner stadfæstes i hans engagement og stiftelse af gruppen Linien i 1934. Her skaber han sammen med bl.a. Ejler Bille (1910-2004), Munch-Petersen (1912-1938), Sonja Ferlov (1911-1984) og Henry Heerup (1907-1993) et fælleskab, hvor den internationale surrealisme og formelle abstraktion løber sammen og skaber nybrud i dansk og nordisk kunstliv. I 1935 bryder han med gruppen og tilslutter sig Salvador Dalís (1904-1989) figurative surrealisme. Bjerke Petersens fascinationen af psykoanalysen går igen i flere af hans værker i denne periode – ofte med et romantiserende, idealistisk præg med tilbagevendende motiver som mand og kvinde, livets træ, ’stensamleren’ og ’det svævende menneske’ som freudianske symboler på menneskets ubevidste og driftsvæsen.

 

Ved bruddet med Linien etablerer Bjerke Petersen et nyt tidsskrift, Konkretion, med tekster af bl.a. René Magritte (1898-1957), Andre Bretón (1896-1966) og Jean Arp (1886-1966). Konkretion bliver skelsættende for hans virke. Heri trykker han collagen Førerne og idealerne, der forestiller Hitler og hans officerer som krigsofre med amputerede lemmer. Collagen får ham senere i nazisternes søgelys og bliver anledning til, at han i 1943, under 2. Verdenskrig, flygter til Sverige. Her bosætter han sig i Halmstad og er aktiv i forskellige sammenhænge. Blandt andet etablerer han kontakt til den surrealistiske kreds af malere, der kendes under betegnelsen Halmstadgruppen.

 

Bjerke Petersen bor og arbejder i Sverige frem til sin død og er således en af de væsentligste forbindelser mellem dansk og svensk kunst i midten af det 20. århundrede – især for surrealismen.