NYHEDSBREV

Interview med Masar Sohail

Hvad handler dit værk T.M. The Republic om?

 

Filmen skildrer en slags naturvandring med en ung mand udklædt som Tony Montana, skabt efter den berømte fiktive karakter Tony Montana fra filmen Scarface (1983). Filmens narrativ er bygget op omkring voice-over samtaler mellem den unge mand og hans destruktive alter ego, Tony, om skabelsen af et nyt land for ”the bad guy”, som det hedder i filmen Scarface, hvor karakteren Tony fornærmer velhavende gæster til et middagsselskab ved at proklamere, at de har brug for ham, the bad guy, for at kunne opretholde deres eksistensberettigelse. Den unge mand og Tony diskuterer, hvordan de kan skabe deres eget utopiske landskab. Deres samtaler omhandler strategier, både økonomiske, juridiske og militære, for skabelsen af deres stat.

 

Initialerne i titlen T.M. The Republic henviser givetvis til Tony Montana, der i filmen Scarface (1983) ankommer til USA som cubansk flygtning og ender som drugdealer. Montana har tidligere optrådt i en af dine film. Hvad er relevansen af en cubansk gangster fra Hollywood i dagens Danmark og verden?

 

Tony Montana er en slags ghetto-helgen. Han har opnået kultstatus rundt om i verden og vundet indpas som en fælles referenceramme i mange subkulturer. Og det er helt sikkert fordi, filmen Scarface i en vis udstrækning forherliger den fattige cubanske flygtning Tony Montana, der på trods af den sociale og kulturelle fremmedgørelse, han møder i et nyt land med nye skikke og et klasseopdelt samfund, alligevel formår at foretage et socialt spring til samfundets top. På den måde kan man sige, at Tony former sin egen skæbne ved hjælp af en enorm viljestyrke og mod. Han forbliver så at sige tro mod sine egne idealer og sin egen baggrund i stedet for at tilpasse sig verden omkring ham og betakke sig med den sociale orden, han som nyankommet politisk flygtning præsenteres for i USA. Jeg tror, at især unge mænd ser ham som et maskulint ideal og er fascinerede af hans kompromisløshed.

 

I din film har Tony Montana en dialog med en ven om, hvordan han vil indrette deres egen stat. Han har mistet troen på demokratiet og tilbyder at bygge en trone til sin ven. Da hans ven betvivler hans forslag om, at de sågar skal herske over naturen, erklærer Montana i stedet, at naturen er uskyldig i modsætning til menneskene. Menneskerettigheder synes at ofres på naturrettighedernes alter – eller hvad? 

 

Jeg ved ikke, om menneskets rettigheder bliver ofret på bekostning af naturens. Jeg ser det mere som, at de konkluderer, at naturen også har rettigheder, og i deres stat skal naturen og mennesket være lige, fordi mennesket jo er natur. De starter også ud med at prøve at navngive de forskellige arter efter deres eget billede. En måde at starte forfra på, men de finder hurtigt ud af, at de vil komme til at reproducere de samme magtforhold, som de er flygtet fra. At navngive er at tæmme, som det bl.a. bliver nævnt i filmen.

 

Du har skudt din film på vidt forskellige locations så som Københavns Rådhus og Avedøre syd for København, der bl.a. er kendt som ghetto med omkring en tredjedel indvandrere, og så det naturskønne og kulturhistoriske Raadvad nord for København. Der er vel en vis ironi i at flette netop disse steder, der ligger så tæt på hinanden geografisk, og dog er så langt fra hinanden mentalt, sammen i T.M. The Republic?

 

Det kan jeg godt se, når du siger det. I starten tænkte jeg det som et mere stedssspecifikt projekt med Raadvad og Mølleåen som centrum for deres stat. Jeg tegnede sågar et kort, hvor Al Pacinos ansigt udfyldte grænserne i den fiktive stat. Men jeg tror hurtigt, at jeg tænkte, at det ikke skulle handle om et bestemt fysisk sted, som man skulle have et kendskab til. Jeg tænkte mere, at det var ideen, som skulle være centrum for historien. Altså en idé om at bygge et nyt sted, hvor man kan starte forfra og udviske dårligdom eller knuse følelsen af at være fremmedgjort. Inden jeg gik i gang med historien, tænkte jeg meget på steder, som er opstået på den måde. I nyere historieskrivning tænker jeg mest på oprettelsen af staten Liberia i Afrika af tidligere slaver med afro-amerikansk baggrund, på staten Israel og nu på de unge mænd, som drager til Mellemøsten for at skabe deres egen stat på den mest brutale måde. Men sådan er de fleste steder med mennesker vel opstået. At nogle ikke følte sig hjemme eller følte sig forfulgt i det, de var i, og derfor valgte at skabe deres eget sted. Det er ret voldsomme følelser, så det er selvfølgelig sjældent sket på en fredelig måde.