NYHEDSBREV

Hvem er en robot? Samtale kl. 17 mellem robotforsker Henrik Scharfe og kurator Toke Lykkeberg

En del danskere har allerede i dag robotter som nærmeste kolleger. Udviklingen indenfor kunstig intelligens og robotteknologi tyder på, at mange nye slags maskiner er på vej til både hjem og arbejdsplads. Spørgsmålet bliver så: Hvilken type af samfund vil vi gerne bygge, mens automatiseringen tager fart?

 

Hør om tidens teknologiske tendenser og deres konsekvenser, når Toke Lykkeberg, som er medkurator for udstillingen Citizen X, taler med Henrik Scharfe, som er en af verdens førende robotforskere. Indsigterne hentes fra både tidligere og igangværende projekter og serveres i højt tempo med et glimt af (meget) tør humor.

 

Om Henrik Scharfe
CEO i Foundation Autonomous, tidligere professor i informationsvidenskab ved AAU, originalen bag Geminoid-DK, TED taler, TIME100 honoree. Henrik Scharfe er optaget af alle former for autonome systemer – særligt selvkørende biler og kunstig intelligens, dyb digitalisering, bæredygtigt design og katalytisk innovation. Og så er Scharfe bl.a. kendt for at have udviklet en maskine, der ligner ham selv til forveksling.

 

Pris 100 kr. for entré til museet og foredrag. Pris 60 kr. for foredraget alene.

 

Tilmelding nødvendig på oremus@gentofte.dk