NYHEDSBREV

Arkitekturen

Øregaard Museum blev tegnet af den franske arkitekt Joseph-Jacques Rameé (1764-1842), som var født i Charlemont i Ardennerne på grænsen til Belgien. I 1780 rejste han til Paris, hvor han kom i lære hos en af tidens førende arkitekter F.J. Belanger (1744-1818). Ramée lod sig også påvirke af tre andre store arkitekter i samtiden, Brogniart, Ledoux og Boullée, som alle repræsenterede den såkaldt franske revolutionsarkitektur.

 

På grund af den franske revolution var Ramée tvunget til at søge væk fra Frankrig. Han fik opgaver for private velhavere i bl.a. Tyskland, Belgien og USA. I slutningen af 1700-tallet ankom han til Danmark, hvor han blev arkitekten bag en række private landsteder som Hellerupgård i Hellerup (1802-03, nedrevet 1954), Frederikslund i Holte (1802-04), ombygningen af Sophienholm i Kgs. Lyngby (1802-05), samt Øregaard, nu Øregaard Museum, i Hellerup (1806-08).

 

Fransk klassicisme i Danmark
Ramée dyrkede det klassicistiske formsprog, som dukkede op i Paris i perioden omkring 1800. Her skiftede moden fra rokoko til klassicisme, og der skete en renselse af arkitekturens formsprog. Man søgte bevidst efter geometriens rene former. Med opførelsen af Øregaard Museum bragte Ramée således den elegante franske klassicisme til Danmark, som senere – i midten af det 1900-tallet – fik indflydelse på dansk modernisme. Læs mere …

 

Øregaard Museums hovedbygning er ganske sparsomt dekoreret, og den har – med de klart formede og centralt orienterede bygningskroppe – en meget raffineret rumgeometri og elegante proportioner. Materialemæssigt fremstår bygningen næsten minimalistisk med sit grønne kobbertag, hvidmalede mure og sortgrønne vinduer. Ramée understregede bygningens enkelte form ved at tilføje ikke klassiske ornamenter som kontraster, f.eks. rækværket af jern med de gotiske buer, som afskærmer kældergraven rundt om huset.

 

Øregaard Park
Joseph-Jacques Ramée var også havearkitekten bag Øregaard Park. Med sine slyngede stier, kunstige kurvede sø og afvekslende beplantning er parken et fint eksempel på den nye romantiske have, der vandt indpas i Europa i slutningen af 1700-tallet. Pittoreske haver af denne type var inspireret af den engelske havekunst, som kom på mode frem for barokkens formelle havestil, som blev dyrket i Frankrig. Fra hovedbygningens veranda kan man nyde den spektakulære udsigt ud over parken, som i dag bruges til rekreativt grønt område. Og man kan med fordel nyde sin medbragte mad på plænen foran museet, med kig til parkens mange skulpturer.