NYHEDSBREV

Her fra vor verden går

I 2021 er det 100 år siden landstedet Øregaard for første gang slog dørene op som museum. Det fejres med en udstilling, der viser det bedste fra samlingen, som den har udviklet sig i dag. Oplev billedkunst og kunsthåndværk fra perioden 1750-1950 med både kendte og mere ukendte navne. Fælles for dem er, at de har en tilknytning til Øregaards område nord for hovedstaden. Måske boede kunstneren her, fandt sine motiver her, arbejdede her eller var en del af en strømning eller kreds af kunstnere, som færdedes her.

 

Man kan møde I.L. Jensens fantastiske blomsterbilleder og nærstuder fra naturen af nogle af hans efterfølgere, bl.a. Emma Thomsen. Den folkekære maler, Paul Fischer, der boede i Hellerup, er selvfølgelig også repræsenteret med sine skildringer af bylivet i København. Vi kommer også op langs Øresundskysten med guldaldermaleren Vilhelm Petersen og runder bl.a. Hornbæk og udsigter til Kattegat med værker af L.A. Ring. Vi følger også kunstnerne, når de rejser ud i verden. Som når Lorenz Frølich tager til Italien og udfører et dragende figurstudie af en italienerinde med rødt skørt, eller når Christian Zacho tager til Frankrig og maler i Fontainbleauskoven, hvor de store franske malere også kommer.

 

Således har kunstnere og kunsthåndværkere igennem århundreder orienteret sig i kunstens verden på tværs af landegrænser. Det gjaldt også de kunstnere, der skabte fornyelse i begyndelsen af det 20. århundrede: Mogens Ballin, Astrid Holm og Ebba Carstensen såvel som deres samtidige kunstnerkolleger Jais Nielsen og Svend Johansen.

 

Jubilæumsudstillingen handler kort sagt om dansk kunst fra 1750-1950 og viser, at den er blevet til i en udveksling med en verden, der er meget større end det sted, hvor den er skabt. Det gælder også selve museumsbygningen, der er tegnet af en fransk arkitekt og bygget for indtægter fra den oversøiske handel med de vestindiske øer.

 

På den måde er Øregaard og museets samling et sindbillede på, at hverken kunsten eller det lokale er en ø. Det sted, vi hver især kalder hjemme, står altid i forbindelse med noget, der er større.