NYHEDSBREV

Vilhelm Bjerke Petersen

Multikunstneren Vilhelm Bjerke Petersen (1909-57) var en ægte visionær – og i Danmark forud for sin tid. Han skabte en strøm af kraftfulde malerier, collager og keramik, udgav poesi og kunstteori og var katalysator for banebrydende udstillinger. Alligevel står han i skyggen af mere kendte navne i dansk kunsthistorie. Den placering udfordrer Øregaard Museum nu med den største soloudstilling i hovedstadsområdet nogensinde. Udstillingen Vilhelm Bjerke Petersen – Alt er tegn tæller ca. 100 værker og viser kunstnerens internationale slagkraft og facetterede virke. Hans idealisme giver et overraskende aktuelt perspektiv på kunstens evne til at udfordre og vise nye veje – både på personligt og kollektivt plan.

 

”Jeg forsøger at male balancen mellem utopi og virkelighed
og fjerne grænserne mellem ønsker og realiteter.”
Vilhelm Bjerke Petersen, 1937.

 

KUNST SOM KATALYSATOR: INSPIRATIONEN FRA BAUHAUS
Fra barnsben lærer Bjerke Petersen at opfatte kunst som en afgørende faktor i samfundet og stille sig både åben og kritisk over for tendenser i samtiden. Med opbakning fra sin far, den frisindede kunstkritiker og -historiker Carl Vilhelm Petersen, søger han ud i Europa for at uddanne sig, først til Oslo og Paris, dernæst til kunstskolen Bauhaus i Dessau. Som eneste dansker nogensinde går han i 1930-31 et semester på denne radikalt nytænkende skole, hvor han undervises af Wassily Kandinsky (1866-1944) og Paul Klee (1879-1940).

 

Opholdet på Bauhaus sætter dybe spor hos Bjerke Petersen. I resten af sit liv videreudvikler han læren fra Kandinsky og Klee: Kunsten er ikke elitær, men skal tale direkte til det moderne og frie menneske – ja, kunsten er hele afsættet for forandringer i alle livets facetter. Derfor er det også logisk, at han påtager sig offentlige udsmykningsopgaver som f.eks. Højdevangens Skole i København.

 

INTERNATIONALT BINDELED
Bjerke Petersen tager fra Bauhaus til København, hvor opgøret med de borgerlige dannelsesbegreber også blusser. Her bliver han hurtigt en central skikkelse på kunstscenen. En ting er, at den unge Bjerke Petersen har visioner og kunstnerisk talent – han sprudler også af handlekraft. Han danner kunstnergruppen linien med unge kunstnere som Eiler Bille (1910-2004), Richard Mortensen (1910-1993) og Sonja Ferlov (1911-1984), og selvom gruppen kun er sammen i årene 1933-34, får dens udstillinger og tidsskiftudgivelse afgørende betydning for kunsten i Danmark.

 

Med linien kommer der for alvor et dynamisk, kunstnerisk nybrud med internationalt schwung i Danmark. Kunstnerne suger til sig af internationale avantgardebevægelser og udveksler idéer indbyrdes. Det skyldes i høj grad Bjerke Petersens internationale netværk og hans insisteren på, at kunsten ikke er snævre, nationale anliggender. Kunstnerne i linien er både inspireret af Bauhaus-læren og den internationale surrealisme. Resultatet er – kort fortalt – en nytænkende måde at dyrke et fladebetonet maleri med abstrakte, symbolske former. Det er et radikalt brud med det naturalistiske kunstsyn, der stadig dominerer i Danmark på det tidspunkt.

 

UDSTILLINGS-PIONÉR
I 1935 sætter Vilhelm Bjerke Petersen for alvor København på det moderne, kunstneriske verdenskort, da han sammen med ledende skikkelser i den internationale surrealistbevægelse – André Breton (1896-1966), der er forfatter til det surrealistiske manifest, samt Max Ernst (1891-1976) og Jean Arp (1886-1966) – står bag den banebrydende internationale udstilling ‘kubisme=surrealisme’ i Den Frie Udstillings Bygning. Her udstiller kunstnere som Meret Oppenheim (1913-1985), René Magritte (1898-1967) og Salvador Dalí (1904-89) for første gang i Danmark. Bjerke Petersen bliver mere og mere optaget af Magritte og Dalís figurative version af surrealismen og den gren af psykoanalysen, der dyrker freudianske symboler og seksualitetens væsen. Derfor bryder han samme år med gruppen linien.

 

BJERKE PETERSENS LIVSPROJEKT: KUNST FORBINDER OS
Umiddelbart kan Bjerke Petersens virke se ud til at pege i mange retninger. Vi ser både helt stramme, abstrakte kompositioner og surreelle værker med mange figurative detaljer i bl.a. menneskeskikkelserne. Men det hele er knyttet sammen og afspejler hans idé om, at alt har både en æstetisk udtrykskraft og en symbolværdi. For ham har alt betydning i en universel, menneskelig sammenhæng, der forbinder os.

 

Bjerke Petersen betragtes i dag som én af de væsentligste forbindelser mellem dansk og svensk kunst i det 20. århundrede – og som en surrealistisk pionér i Skandinavien.

 

 

FAKTA OM KUNSTNEREN

Vilhelm Bjerke Petersen (f. 1909 på Frederiksberg) er søn af kunsthistoriker Carl V. Petersen (1868-1938), direktør for Den Hirschsprungske Samling, og Anne Ihlen, f. Bjerke (1876-1949). Som helt ung får han privat undervisning af William Scharff (årstal) og Harald Giersing (årstal). I 1927-29 uddanner han sig på Kunstakademiet i Oslo, har et ophold i Paris i 1929, og i 1930-31 går han et semester på Bauhaus i Dessau v. Wassily Kandinsky (1866-1944) og Paul Klee (1879-1940).

 

I Danmark er han i 1934 medstifter af den nytænkende sammenslutning Linien med bl.a. Ejler Bille (1910-2004), Sonja Ferlov (1911-84), Henry Heerup (1907-93) og Richard Mortensen (1910-93). I 1935 går han nye veje og arrangerer, sammen med bl.a. surrealismens leder, André Breton (1896-1966) og Max Ernst (1891-1976), den banebrydende internationale udstilling kubisme=surrealisme i Den Frie Udstillings bygning. I 1943 flygter han til Sverige, hvor han bliver en del af Halmstadguppen. Efter et ophold i USA i 1946-47 grundlægger han i 1848 Moderna Konsthögskolan i Stockholm, og i 1951 bliver han tilknyttet porcelænsfabrikken Rörstrands som nytænkende formgiver.

 

I årenes løb arrangerer han flere banebrydende udstillinger i Norden og deltager selv i udstillinger både i Europa og USA, side om side med de mest prominente navne i periodens avantgardekunst. Desuden udgiver han tidsskriftet Konkretion (1935-6) og en række bøger om kunst og kunstteori, bl.a. Symboler i abstrakt kunst (1933). Han skaber flere offentlige udsmykninger, bl.a. på Højdevangens Skole i København samt på Stadsbiblioteket i Halmstad.

 

Privat gifter han sig i 1935 med kunstneren Elsa Thoresen (1906-1994). Parret får to børn, men skilles i 1953, hvorefter han gifter sig med skuespillerinden Eva Lisa Lennartsson (1910-1999). Han dør d. 13. september 1957 i Halmstad, Sverige.