NYHEDSBREV

Ny bog om et glemt kapitel i dansk kunsthistorie

Hvem var Astrid Holm? Hvordan var vilkårene for kvindelige kunstnere i begyndelsen af det 20. århundrede? Og hvilke kunstneriske visioner havde de? Det og meget mere kan man læse om i bogen Astrid Holm & Co., som udgives i forbindelse med Øregaard Museums udstilling med samme titel. Bogen er skrevet af kunsthistoriker Hanne Abildgaard, der har behandlet et stort og ukendt materiale, som kaster lys over en vigtig, men hidtil overset fortælling om dansk modernisme.

 

Med et skarpt øje for kilder i arkiverne har Hanne Abildgaard gennemført et stykke kunsthistorisk grundforskning, som har et fornyende sigte: At fortælle om Matisse-eleven Astrid Holm (1876-1937) og hendes kreds ved at inddrage hidtil underbelyste forhold i datidens kunstliv. Målet har været at skrive kunsthistorie med et bredere perspektiv, som medtænker de kønsspecifikke vilkår, der ikke tidligere har været integreret i den almene forståelse af perioden. Bogen former sig derfor ikke som en traditionel monografi, men som en kollektiv fortælling. Her får vi præsenteret de positioner i kunstlivet, som Holm og hendes kreds måtte navigere i. I denne kontekst bliver det tydeligt, hvordan de forsøgte at finde veje og muligheder i et miljø og en tid med mange forhindringer.

 

I bogen er Astrid Holm således den røde tråd, som vi følger nogenlunde kronologisk, fra hun begynder sin uddannelse i 1900-tallets første årti til hendes død i 1937. Undervejs placeres hun lidt i baggrunden, når Abildgaard redegør for vilkårene på kunstuddannelsen, strukturelle og kunstpolitiske forhold og de strategiske manøvrer, Holm og hendes kolleger må gøre for at få fodfæste på kunstscenen. Det hele er med til at skabe den nødvendige kontekst for at forstå de kunstnerliv, Holm og hendes kvindelige kunstnerkammerater fik. Foruden Holms nærmeste kunstnerkammerater, danske Ebba Carstensen (1885-1967), svenske Vera Nilsson (1888-1979) og islandske Júlíana Sveinsdóttir (1889-1966), introducerer Abildgaard også en række af Holms andre, kvindelige kunstnerkolleger, der ellers ville være så godt som ubeskrevne i dansk kunsthistorie. Abildgaards veldokumenterede fortælling lægger hermed fundamentet for et felt, hvorfra andre forskere kan tage afsæt.

 

Med bogen foreligger der således for første gang en redegørelse for, hvordan datidens vilkår og magtstrukturer i kunstlivet formede sig for en selverhvervende gruppe af modernismens kvinder, og hvilke konsekvenser det fik på kort og langt sigt – fra uddannelsesforholdene på Kunstakademiet, uddeling af rejselegater, kulturpolitik, udstillingsvirksomhed og foreningsliv i Danmark til repræsentation, eller mangel på samme, på de danske kunstmuseer.

 

Abildgaards faglige overvejelser og refleksioner over projektets placering i en større forskningstradition kan man finde i bogens epilog. Derudover er bogen udstyret med et fyldigt noteapparat inklusiv en arkivoversigt, som vidner om det store kildemateriale, forfatteren har inddraget i sin forskning. Til sidst er der opstillet en liste over de værker, som indgår i udstillingen på Øregaard Museum samt en bibliografi og et navneregister, så man nemt kan finde frem til de kendte og ukendte navne, som behandles i bogen.

 

Bogen forhandles i Øregaard Museums butik. Den kan også bestilles via e-mail til oremus@gentofte.dk.