NYHEDSBREV

Københavnerdrømme. Paul Fischers København – og vores

Hvordan så den populære Københavnermaler Paul Fischer sin by, og hvordan ser den ud i dag? Det kunne man opleve på Øregaard Museums udstilling Københavnerdrømme. Paul Fischers København – og vores. Arkitekten Michael Varming (1939-2008), der var ekspert i byplanlægning, havde fotograferet nøjagtig de samme pladser og gader, som vi kan finde i Paul Fischers Københavnermotiver fra årene omkring 1900. På udstillingen mødtes datidens maleri med nutidens fotografi og satte byens udvikling til debat på godt og ondt.

En kærlighedserklæring til København

Paul Fischer (1860-1934) blev allerede i sin samtid karakteriseret som Københavnermaleren par excellence. Inspireret af Paris’ nye boulevarder og pladser malede han København som Nordens metropol med et pulserende og moderne byliv. Det blev til flere hundrede Københavnerbilleder med stemningsmættede motiver som kapervogne på den regnvåde Rådhusplads eller folkelivet omkring blomsterboderne på Højbro Plads. Han gav os et særligt blik – et kærlighedsfuldt og ikke altid realistisk blik – på den ekspanderende storby.

Michael Varmings fotografier af vor tids København befordrer et andet blik på byrummet. Fotografierne registrerer konsekvenserne af hovedstadens intense biltrafik, de utallige skilte og tilføjelsen af ny, men – efter Varmings mening – ofte problematisk arkitektur. Der er et civilisationskritisk aspekt i Michael Varmings projekt, som kan befordre en livlig debat om storbyliv og Københavns byrum før og nu. Udstillingen viste i alt ca. 40 malerier og fotografier, blandt andet nogle af Paul Fischers mest elskede Københavnermotiver fra Kongens Nytorv og Højbro Plads og markante steder som Knippelsbro og Dronnings Louises Bro.

Idéen om den skønne by

På Poul Fischer tid trivedes en stærk vision om København som en moderne, industrialiseret storby. En vision, som Paul Fischer tog til sig og gav sin egen romantiske substans. Billederne er fyldt med referencer til tidens moderne frembringelser: Lige fra automobiler og cyklister til gaslygter og caféer. Men han fravalgte nøje byens sociale skyggesider og sidegadernes faldefærdige huse. Han fik ethvert socialt spændingsforhold til at virke harmonisk og uproblematisk. Selv det gråmelerede hverdagsliv blev i hans behandling til en malerisk drøm om København, som vi i dag kan se på med nostalgisk længsel.

Michael Varmings fotografier viser, at årenes gang ikke er gået sporløst hen over København. Nu som før er byens rum under forandring i takt med nye krav og livsvilkår. Og netop i disse år tager hovedstaden et nyt spring i sin udvikling. Industri viger pladsen for boliger, forbrugstilbud og rekreative muligheder. Forladte randområder, der i årevis har ligget hen som bymæssigt ødeland – havneområder og industrikvarterer – forvandles til funklende og hippe nye bydele med masser af boliger. En ny idé om København som hovedstad er ved at tage fysisk form. Nogen ser det som et tab – andre som en berigelse.