Til alle udstillinger

Olo – Mærkbart

22. juni 2017 - 10. september 2017

 Malene KastaljeNo one knew, when it would happen, 2015. Foto: Malene Kastalje.

Olo – Mærkbart præsenterede det bedste af samtidens materielle kunst og design i Norden med værker af 29 kunsthåndværkere og designere fra Finland og Danmark.

Udstillingen var et samarbejde mellem Danske Kunsthåndværkere & Designere og den finske sammenslutning Artists O Association. I anledning af, at begge foreninger i 2016 kunnefejre rund fødselsdag – hhv. 40 og 10 år – havde de indbudt deres medlemmer til at bidrage til en fælles udstilling.

En jury bestående af kunsthistoriker, PhD Jorunn Veiteberg (Danmark/Norge) og visual & photo artist, MA Raakel Kuukka (Finland) havde foretaget udvalget blandt de indsendte værker fra 51 finske og 11 danske kunstnere og designere. Der ud over deltog 3 danske kunstnere/designere efter særlig invitation.

Følgende kunsthåndværkere og designere var repræsenteret på udstillingen:

Fra Finland:
Maiju Ahlgrén, Ariadna Donner, Riitta Forsman, Leena Illukka, Aino Kajaniemi, Tytti Korin, Riikka Latva-Somppi, Tiia Matikainen, Saana Murtti, Nina Nisonen, Ulla Pohjola, Inni Pärnänen, Elina Salonen, Ulla Sinkkonen, Johanna Suonpää, Virpi Vesanen-Laukkanen og Mervi Vuolas.

Fra Danmark:
Malene Kastalje, Anne Mette Larsen, Majken Mann & Nynne Færch, Jette Nevers, Ulrike Ramin, Helene Søs Schjødts samt Amelie Tillgren & Pia Jensen.

Deltagere fra Danmark inviteret af kuratorerne:
Kirsten Schou-Jørgensen, Annette Dam og Ane Fabricius Christiansen.

Udstillingen blev vist på Øregaards 1. etage.

I forbindelse med udstillingen blev der udgivet et elektronisk katalog, som kunne tilgås her.

Mødet mellem samling og nutid

Med baggrund i Øregaards samling af kunsthåndværk fra 1800-tallet sætter museet jævnligt fokus på nutidens kunsthåndværk og design. Disse udstillinger vises i sommerperioden på museets 1. etage, mens stueetagen præsenterer værker fra samlingen.

Become a member
  • Dato: 22. juni 2017 - 10. september 2017
  • Omfang:1. etage
  • Samarbejdspartner:Danske Kunsthåndværkere & Designere og Artists O Association