Takket være midler fra Ny Carlsbergfondet er det lykkedes Øregard Museum at erhverve et af guldalderkunstneren Martinus Rørbyes (1803-1848) sjældne portrætter.
Maleriet, som har været i slægtens eje siden 1829, forestiller Rørbyes yngre søster Ida Athalia (1806-1837), da hun var 23 år. Nyerhvervelsen kan ses indtil den 25. september 2016, hvor museet viser værker fra den faste samling.
Rørbyes skildring af sin søster er en fremragende indgang til guldalderens portrætkunst og til hans eget kunstneriske virke i begyndelsen af karrieren. For Øregaard Museum er billedet relevant, fordi museets samling rummer væsentlige portrætter skabt af Rørbyes forgængere, Jens Juel (1745-1802) og C.W. Eckersberg (1783-1853). Rørbye, som var Eckersbergs yndlingselev, fører stafetten videre: I hans skildring af sin søster møder vi et ungt menneske, der er et formfuldendt udtryk for sin tid – blot en generation senere.
”Maleriet passer perfekt ind i vores overordnede strategi for at udvikle og kvalificere samlingen på Øregaard Museum”, siger museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard, ”og vi er meget taknemmelige for, at Ny Carlsbergfondet med sin generøse støtte har gjort erhvervelsen mulig. Det er også en ære, at ejeren valgte at betro Øregaard med dette familieklenodie. Vi skal nok passe godt på det og glæder os til at dele det med museets mange gæster.”
Portrættet afspejler, hvordan de idealer, som var fremherskende i begyndelsen af 1800-tallet, udvikles i de efterfølgende årtier under indtryk af guldalderepokens fokus på borgerdyder og de nære ting. Selvom tidligere tiders symbolik ellers var på vej ud af billedkunsten hos C.W. Eckersbergs elever, holdt Rørbye i begyndelsen af sin karriere fast i, at et billede kunne fortælle noget. De overdådige folder i den sorte kjole og den kunstfærdige frisure fortæller om tidens mode og borgerskabets formaliteter.
Men Rørbye tilfører et uformelt element med det uregelmæssige, sorte bånd om hendes hals, som signaler noget hverdagsagtigt og tilfældigt. Også det bidrager til billedets fortælling: For enden af båndet sidder en gylden genstand skjult i kjolens taljebånd. Måske en nøgle? Idas højre hånd er strategisk placeret, så vi kan se, at hun bærer både en guldring med en rød sten og en smal guldring, som man typisk vil aflæse som en vielsesring.
Med vanlig elegance har Rørbye dermed tilrettelagt portrættets ikonografi, så disse billedelementer – ung pige, farven rød, guldring og antydningen af en nøgle – kan opfattes som en lille rebus om kærlighed og ægteskab.
Samtidig fungerer elementerne også fortræffeligt på et malerisk plan, hvor den røde farve tilfører en koloristisk accent i billedets varme gråtoneskala.
RØRBYES FÅ PORTRÆTTER
Der kendes kun få portrætter fra Rørbyes hånd, og de hører til blandt guldalderens bedste. Det gælder bl.a. Portræt af maleren C.A. Lorentzen, 1827 (Nivaagaards Malerisamling) og Kirurgen Chr. Fenger med hustru og datter, 1829 (Ribe Kunstmuseum).
I modsætning til disse to værker er portrættet af søsteren udført con amore. Med sin beskedne størrelse har skildringen en mere intim karakter, hvor man står ansigt til ansigt med søsteren, som sidder med et på én gang blidt og opvakt udtryk.
Det er et decideret kærligt portræt af den unge pige – sødmefuldt uden at være sentimentalt.’
