Tilbage til alle events

Artist talk med Martine Myrup og Emilie Boe Bierlich

torsdag, 30/5/2024

Artist talk

Oplev billedhugger Martine Myrup i en samtale med kunsthistoriker og ph.d. Emilie Boe Bierlich om sit kunstneriske virke, fascination af historiske tekstiler og den aktuelle udstilling. En udstilling hvor Myrups skulpturer i dialog med værker fra museets samling stiller spørgsmål om vores forhold til naturen. Hvem kan i dag tro på de idylliske verdensbilleder, som nogle af værkerne i Øregaards samling trækker på?

Billetten giver adgang til både talk og entré til udstilling samt et glas vin eller danskvand.

Martine Myrup (f. 1977) er uddannet på Glasgow School of Art og arbejder skulpturelt med genbrugt tekstil. I de senere år er hun blevet optaget af dyremotiver i et figurativt formsprog. Hun mestrer en klassisk formgivning med en suveræn evne til at få positurer og detaljer til at tale med kroppens sprog om det store eksistentielle register af stemninger og følelser, vi kender som mennesker. Håb og tab, omsorg og smerte, frygt og vrede, liv og død.

Emilie Boe Bierlich (f. 1979) er ph.d. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og har gennem sit virke især haft fokus på kvindelige kunstnere fra 1850 og frem. I 2021 stod hun bag udstillingen “Anne” på Glyptoteket, og siden januar 2022 har hun været ansat som forsker på Statens Museum for Kunst med særligt fokus på migration og transnationalitet blandt kvindelige kunstnere i det 19. og tidlige 20. århundrede.

  • Type: Artist talk
  • Tidspunkt (eller kursusstart): 30/5/2024 - 17:00 - 18:30
  • Sted:Øregaard Museum