Tilbage til alle events

Kongelig sommerballet i Øregaardsparken

fredag, 07/6/2024

Sommerballet 2024

Kongelig sommerballet er en gratis, udendørs forestilling for alle, der har lyst til at opleve ballet i verdensklasse. Arrangementet er støttet af Kulturpuljen i Gentofte Kommune og finder sted i Øregaard Museums fine park.

Tåspidssko under åben himmel. Kongelig sommerballet er efterhånden blevet en fast tradition for publikummer rundt om i hele Danmark.

Det bedste startskud på sommeren er at sidde i den danske sommersol med familie og venner, mens dansere fra Den Kongelige Ballet optræder live. Kongelig sommerballet har eksisteret siden 2006 og trækker hvert år tusindvis af publikummer ud i sommervejret for at se ballet under åben himmel. Alle steder, lige fra slotte, parker, havne og museer, har publikum været begejstrede for denne særlige oplevelse.
Kongelig sommerballet er altid et tilløbsstykke, hvor både garvede balletomaner og nye balletelskere mødes til en gratis forestilling i det fri.

Læs mere på Det Kongelige Teaters hjemmeside.

Fotograf: Klaus Vedfelt.

  • Type: Ballet
  • Tidspunkt (eller kursusstart): 07/6/2024 - 19:00 - 20:30
  • Sted:Øregaardsparken

Add Your Comment