Har du et værk af Svend Johansen. Vilhelm LUndstrøm, Axel Salto eller Karl Larsen fra perioden 1915-1930?
I forbindelse med museets kommende udstilling om kunstnergruppen De 4, der vises fra april til september 2022 søger vi værker i privateje af kunstnerne Svend Johansen (1890-1970), Vilhelm Lundstrøm (1893-1950), Axel Salto (1889-1961) eller Karl Larsen (1898-1977).
Har du maleri eller grafik af disse kunstnere fra perioden 1915-1930, hører vi derfor meget gerne fra dig.
ET KUNSTNERISK ÅNDSFÆLLESSKAB
De fire kunstnere mødes i miljøerne omkring det toneangivende kunsttidsskrift Klingen (etableret af Axel Salto) og Kunstnerens Efterårsudstilling 1917-20.
I 1921 slår de sig sammen i et kunstnerisk og malerisk åndsfællesskab som De 4, som varer indtil 1930.
Visionen er at yde en kvalificeret modpol til et akademiseret og – i deres øjne – antikveret kunstsyn på den danske kunstscene.
Udstillingen, som er den første store udstilling i Danmark om De 4 siden 1996, vil vise, hvordan kunstnergruppen hurtigt skaber sig en betydningsfuld og polemiserende position i mellemkrigstidens brølende 20’ere.
Er du den heldige ejer af værker eller andet materiale, som én af de fire kunstnere står bag fra tiden før 1930, er du meget velkommen til at kontakte museets inspektører Birgitte Vase Agersnap, bvg@gentofte.dk, eller Jesper Kloster, jsbk@gentofte.dk.
Efter juleferien kan vi også træffes på tlf. 39985790.
Alle henvendelser har interesse og behandles naturligvis fortroligt.
VÆRKER AF SÆRLIG INTERESSE
Især leder vi efter værker fra kunstnernes ophold i Cagnes-sur-Mer i Sydfrankrig i 1920’erne. Desuden er der specifikke værker, som kendes fra De 4’s udstillingskataloger – måske kan du lede os på vej til disse værker:
- Karl Larsen, Trappegang, 1917. Maleri.
- Karl Larsen, Dansen (efter Goya), ca. 1930.
- Axel Salto, Romersk opstilling, 1920. Maleri.
- Axel Salto, Pinsefesten, ca. 1923, og Komposition (tidl. betegnet Korybantfest), ca. 1930. Maleri.
- Vilhelm Lundstrøm, , 1923. Maleri.