Hun er sin tids mest efterspurgte fotomodel. Hun er muse og model for surrealisterne i Paris i 1930’erne. Og samtidig er hun selv en fremragende fotograf, der med humor og øje for motivernes surrealistiske træk har skabt nogle af det 20. århundredes stærkeste billeder. Fra 20. januar viser Øregaard Museum 100 af den amerikanske fotograf Lee Millers bedste værker.
Lee Miller (1907-1977) begynder sin karriere foran kameraet som supermodel i 1920’ernes New York. Efter få år i sus og dus overtager hun selv kameraet, vender blikket ud i verden og flytter i 1929 til Paris. Via sit tætte forhold til den surrealistiske fotograf Man Ray etablerer hun sig i avantgardekunstens inderste cirkler sammen med andre kunstnere som Pablo Picasso, Jean Cocteau, Max Ernst, Joan Miró m.fl.
I den surrealistiske kreds af kunstnere bliver Lee Miller hurtigt den berømte muse, som de portrætterer og hylder, alt imens Miller selv udvikler sit helt eget surrealistiske billedsprog. Hun excellerer i at “finde” motiver, som ikke umiddelbart har nogen værdi i sig selv, men som kunstneren med sit valg aflokker skjult betydning ved at fremdrage det fantastiske i det almindelige.
Lee Miller udforsker også andre af fotografiets virkefelter. Sideløbende med sin kunstneriske praksis etablerer hun sig som en af sin tids mest feterede portræt- og modefotografer i Paris og senere i New York og London, bl.a. med opgaver for modemagasinet Vogue.
KVINDE I SKUDLINJEN
Virkelighedens surrealistiske sider tiltrækker for alvor Lee Millers opmærksomhed, da hun under Anden Verdenskrig – stik imod USA’s regler for kvinders optræden ved fronten – bliver udsendt som krigskorrespondent for Vogue. I stærke billedserier dokumenterer hun krigens vanvid og ofte surrealistiske karakter. Hun ankommer som en af de første fotografer til koncentrationslejren Buchenwald og udgiver sine chokerende billeder herfra under titlen “Believe It”.
Lee Millers billeder går verden rundt og hendes indsats som krigskorrespondent er med til at ændre hele fotojournalistikkens rolle: Fra at ledsage lange tekstblokke til at være primært vidnesbyrd, der taler for sig selv. Hendes surrealistiske blik på tilværelsen gør hendes fotografier til mere end bare reportage og sætter en ny standard for fotojournalistikken.
I modens, kunstens og reportagens tjeneste afbilleder Lee Miller verdens ypperste skønhed såvel som dens værste gru og mareridt, ikke sjældent med den chokeffekt, som man også møder hos andre surrealistiske kunstnere.
LEE MILLER GENOPDAGET
I mange år har langt størstedelen af Lee Millers billeder ikke været tilgængelige. Efter krigen gemmer hun nemlig mere end 40.000 negativer væk i et arkiv, og de bliver først fundet igen efter hendes død i 1977 af sønnen Antony Penrose. Siden er interessen for hendes værker vokset støt, og hendes betydning som en af det 20. århundredes store fotografer er de seneste år blevet slået fast via markante udstillinger verden over, bl.a. på V&A Museum i London og San Francisco Museum of Modern Art. Udstillingen på Øregaard Museum viser, at Lee Millers værk med rette fortjener den øgede opmærksomhed.
“Lee Miller og det surrealistiske blik” vises på Øregaard Museum i perioden 20. januar – 20. juni 2012. Der er fernisering på udstillingen torsdag d. 19. januar kl. 17-19.
Udstillingen er blevet til i samarbejde med Lee Miller Archives og Mjellby Konstmuseum.
Onsdag d. 1. februar kl. 17 holder Lee Millers søn, Antony Penrose, foredrag på museet.
BILLEDTEKSTER:
Bemærk venligst, at Lee Miller Archives er yderst nidkære med copyrights. Vi vil derfor bede om, at nedenstående creditlines bliver anført sammen med de pågældende billeder. Ved offentliggørelse af billeder online kan de vedhæftede bruges.
Lee Miller og David E. Scherman: “Lee Miller i Hitlers badekar”, Hitlers lejlighed, München, Tyskland 1945 ©Lee Miller Archives, England. All Rights Reserved. www.leemiller.co.uk
Lee Miller trodser enhver forestilling om, hvad der er passende hverv for en kvinde og får i årene 1943-45 ansættelse som krigskorrespondent for Vogue. Den 30. april 1945 – dagen hvor Hitler begår selvmord – går Lee Miller og hendes kollega David E. Scherman ved et tilfælde ind i Hitlers lejlighed i München. De bor der i tre dage og fotografiet af den nøgne Lee Miller siddende i Førerens badekar – det inderste og mest intime rum – går verden rundt og skaber debat.
Man Ray: “Solariseret portræt af Lee Miller”, 1931 © Man Ray Estate. All rights reserved. The Penrose Collection, England.
Sammen med Man Ray opdager Lee Miller ved et tilfælde en fotografisk teknik, som får en sort kontur til at træde frem omkring den fotograferede genstand. Teknikken går under betegnelsen “solarisering” og bliver ofte anvendt i det surrealistiske fotografi. Som regel får Man Ray æren for opfindelsen alene, men i realiteten er Ray og Miller fælles om opdagelsen. Sammen udforsker de i begyndelsen af 1930’erne teknikken, som i dette portræt, hvor Lee Miller sidder model for Man Ray.
Lee Miller, “Nøgen figur foroverbøjet”, Paris, Frankrig, c. 1930 ©Lee Miller Archives, England. All Rights Reserved. www.leemiller.co.uk
I begyndelsen af 1930’erne arbejder Lee Miller tæt sammen med Man Ray, som både er hendes læremester og elsker. De eksperimenterer med de samme motiver og teknikker. Et af dem er den nøgne, foroverbøjede kvindekrop, fotograferet med en blød lys- og skyggevirkning, der fremkalder en særlig stemning. Synsvinklen er ofte atypisk, så den nøgne krop fremtræder som en næsten abstrakt form. Det er netop en sådan tvetydighed, der kendetegner surrealistisk fotografi.
Lee Miller, “David E. Scherman klædt på til krig”, London 1943 ©Lee Miller Archives, England. All Rights Reserved. www.leemiller.co.uk
Lee Miller har et særligt blik for virkelighedens surrealistiske sider, som her, hvor hun har fotograferet sin kollega, David E. Sherman, der under Anden Verdenskrig er krigskorrespondent for magasinet Life, mens Lee Miller selv rapporterer for Vogue. Billedet af en mand med paraply og kamera, gasmaske og hjelm spejler essensen i surrealisternes motto, skrevet af digteren Lautréamont: “smuk som […]det tilfældige møde på et dissektionsbord mellem en symaskine og en paraply!”
Lee Miller, “Nusch Éluard”, Mougins, Frankrig, 1937 ©Lee Miller Archives, England. All Rights Reserved. www.leemiller.co.uk
En række af Lee Millers fotografier virker meget moderne i deres udtryk. Et eksempel er dette billede af hendes veninde Nusch Éluard, gift med den surrealistiske digter Paul Éluard. Som mange af Lee Millers værker har dette en surrealistisk undertone, her særligt i kraft af bildøren, der afskærer hovedet fra kvindens krop. Men set med vor tids øjne har billedet også en stærk filmisk karakter, der kan minde om senere fotografers leg med filmstill-genren, som eksempelvis den amerikanske fotograf Cindy Sherman.