Kunsthistorien er fyldt med billeder af afklædte kvinder, men omkring år 1900 tager nye generationer af kunstnere fat i kvindemotiverne og gør dem moderne. Ofte blev det dog til modernistiske udgaver af motivtyper, vi kender så godt: Nøgenmodeller i et atelier, badescener eller lignende, der viser nøgenhed i en traditionel kontekst.
Astrid Holms motiv har en anden selvstændighed og kompleksitet: Den afklædte kvinde sidder henslængt i et hjemligt interiør. Hun er på én gang nonchalant og nøje placeret, så vi frit kan beskue hendes krop uden at blive mødt af hendes blik. Det er med kroppen, hun konfronterer os.
Holm iscenesætter kvinden som et menneske, der gør, hvad der passer hende. Hendes krop er atletisk og spændstig, og i gengivelsen er der kun nøgenheden tilbage af den sødmefulde, feminine appel, man ellers typisk ser i modelbilleder, badescener eller boudoirmotiver.
Billedet gentager heller ikke den umiddelbare og dekorative charme, man f.eks. finder i den franske maler Henri Matisses (1869-1954) mange skildringer af mere eller mindre afklædte kvinder. Det gælder f.eks. værket Kvinde med hvidt klæde fra 1909, som Astrid Holm kan have set i Matisses atelier i Paris, hvor hun var elev i 1910. De to billeder har et fællesskab i kroppens åbne positur, men Holm gør den nøgne kvinde til sit helt eget motiv. Rent malerisk parafraserer hun heller ikke Matisse, men anvender snarere en penselføring inspireret af Cézanne og hans måde at konstruere former og volumen vha. tydelige farvefelter. SMS