Dette er en tekst
  • 1908
  • Olie på lærred
  • 81 x 180 cm
  • Maleri
  • 1900

Mågerne fodres ved Dronning Louises Bro, 1908

En lille historie om STORBYEN

Fremtiden brager ind over København i slutningen af 1800-tallet. Industrisamfundet – og dermed forbrugersamfundet – ser dagens lys. Den første dampmaskine er allerede bygget i Danmark efter vaskeægte industrispionage i England, mens elektricitet endnu er en ny kuriositet. Kunstneren Paul Fischer (1860-1934) hører til den generation af københavnere, som er vidne til byens vældige udvikling. Kun fire år før han bliver født, nedlægges København som fæstningsby. Voldene og byportene, som i århundreder har holdt den tætbefolkede by i en spændetrøje, falder. I de følgende årtier forandrer byen sig efter forbillederne Wien og Paris, og det tidligere voldanlæg giver plads til storbyens grønne åndehuller, Ørstedsparken, Østre Anlæg og Botanisk Have. 

Særligt 1880’erne bliver skelsættende. I 1888 bliver området, hvor Rådhuspladsen ligger i dag, centrum for Den Store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling. Udstillingen markerer byens udvikling fra en lille beskeden residensby til en moderne storstad. Her kan folk opleve det nyeste og det bedste, som det unge industrisamfund kan præstere – lige fra ballonflyvninger, centrifuger og porcelæn til Danmarks første mekaniske elevator, som befinder sig i det høje observationstårn, Tuborgflasken, der siden rykkes til sin nuværende placering ved Tuborg Havn i Hellerup. Udstillingens kunstsektion viser værker af hjemlige kunstnere som Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer, Carl Bloch, Paul Fischer, Bertha Wegmann og Johan Rohde. Men udstillingen har også fingeren på den internationale puls og præsenterer københavnerne for den hidtil største udstilling af fransk kunst i Danmark – finansieret af brygger Carl Jacobsen (1842-1914).

KØBENHAVNERMALEREN

Paul Fischer bliver den kunstner, som mest vedholdende og konsekvent sætter spot på København i denne periode. Han bliver ‘københavnermaleren’. Med inspiration fra fransk kunst skildrer Fischer det indre Københavns torve og gader mellem Kgs. Nytorv og Rådhuspladsen. Det er gadernes pulserende dagligliv i ‘Nordens Paris’ – en status København får i de første årtier af 1900-tallet – han ønsker at fremstille. Han koncentrerer sig derfor om den pæne del af byen, hvor borgerskabet – den samfundsklasse han selv tilhører – og gadens handlende, håndværkere, daglejere og bude bevæger sig imellem hinanden i harmonisk fordragelighed, og viser en charmerende version af byen som en levende smeltedigel.

Ofte er motiverne udvalgt med en klar reference til Paris og den franske kunst, som Fischer især er inspireret af. Det ses f.eks. i hans mange scener fra området ved Søtorvet, hvor Frederiksborggade møder Nørresøgade og Østersøgade. Både Dronning Louises Bro, der anlægges i 1887, og de herskabelige ejendomme ud til Søtorvet opføres med parisisk inspiration. Som et nyt og storslået knudepunkt i det moderne København er stedet tænkt, og sådan skildrer Fischer det også.

FOTOGRAFISK PRÆCISION

Fischers mange scener fra København varierer i motiv og format, men de har et fællestræk: De er alle udført med en stor grad af genkendelighed. Et hurtigt kig på et af billederne er ofte nok til at lokalisere, hvor scenen udspiller sig, for det indre København ser næsten stadig sådan ud i dag. Den virkelighedstro fremstilling skyldes både Fischers penselføring og hans indledende fremgangsmåde. Han bruger nemlig flittigt den nye teknologi, fotografiet, som redskab i sin proces. Han fotograferer f.eks. sin egen familie og venner i forskellige situationer og anvender dem i sine malerier – ofte er flere af dem med i samme motiv. I den stort anlagte scene på Dronning Louises Bro er det hans bror, Erik Fischer, som er i gang med at købe fisk, familiens jordemoder står med jordemodertaske og lang frakke og helt til højre ses hans datter, Harriet, med hvid hat. Andre gange inviterer han folk indenfor i sit atelier på Sofievej 23 i Hellerup og fotograferer dem i opstillede positioner, så de senere kan passes ind i et motiv. Men også folk i øjebliksbevægelse i byrummet bliver fotograferet.

Med de mange små, enkeltstående registreringsbilleder, fotografiske nærstudier af personer, prospekter og stemningsbilleder med folkeliv opbygger Fischer et stort arkiv af billedelementer, som han senere kan bruge som brikker til sine motiver. Paul Fischers mange skildringer fra København bliver vældig populære. Der er ikke mange kunstnere, som i deres levetid opnår at blive omtalt så meget i pressen, som han bliver det. Men der er også kritikere, der mener, at han simpelthen er for produktiv. De ser hans maleri udvikle sig til variationer over en skabelon, der mister den kunstneriske nerve og ambition, han har i sine tidlige år. Fischer selv maler ufortrødent videre. Han kan altid sælge sine billeder – ofte endda inden de er tørre. JSBK