Nyhedsbrev
Vil du modtage nyhedsbrev fra Øregaard Museum ca. 4-6 gange om året? Så indtast din email i feltet til højre.
Himlen er høj og gennemlyst i L.A. Rings landskabsbillede. Det er udført ved Frederiksværk, hvor han og hustruen Sigrid bor fra 1898 til 1901. Her dyrker han de motiver og det særlige lys, egnen er præget af. Tiden i Nordsjælland bliver vigtig, både for ham selv og for dansk landskabsmaleri, for her folder han en ny landskabsforståelse ud med vide horisonter, en større stoflighed og stærkere kolorit, end han tidligere har gjort. I dag ses Rings billeder af sjællandske landskaber, landsbyer og husmandssteder som indbegrebet af realismens og symbolismens blik på det danske landskab og det liv, der leves der.
DET NÆRE OG DET FJERNE
Mark med blomstrende slangehoveder viser netop landskabet i bredt format. Korte penselstrøg og tykke lag af maling gør forgrunden levende, og vi kommer helt tæt på den vildt voksende plante, slangehoved. Blomsternes blå tone står i kontrast til den rødbrune kulør, som kendetegner andre vilde planter i det åbne land. Diagonale linjer fører blikket ind i mellemgrunden og baggrunden med den høje himmel, som står med den knivskarpe klarhed, vi kender fra Rings billeder. Kompositionen og malemåden skaber en dynamik mellem det nære og det fjerne – mellem beskuerens position og verdens alt – på en måde, der er typisk for den sensibilitet, Ring går til verden med. Netop her, i landskabet omkring Frederiksværk, dyrker han denne tilgang med en særlig intensitet.
INSPIRATION OG EGENART
De stoflige strøg i forgrunden har en ekspressivitet, der kan minde om Vincent van Gogh. Faktisk er der et helt bestemt maleri af den hollandske maler, som Ring må have set og været inspireret af til dette værk, nemlig Landskab fra Saint-Rémy fra 1889, som i dag befinder sig på Glyptoteket. Ring kan have set det i 1893, hvor kollegaerne Johan Rohde (1856-1935) og Theodor Philipsen (1840-1920) arrangerer en udstilling med malerier af van Gogh og Paul Gauguin på Den Frie i København. Han kan også meget vel have set det hos maleriets ejer, H. Chr. Christensen – det er ham, der i 1910 udgiver en fortegnelse over L.A. Rings værker, så de har været i tæt kontakt.
I Mark med blomstrende slangehoveder synes Ring at have ladet sig informere af van Goghs motiv og ekspressive malemåde, men han forløser det med sin egen maleriske sensibilitet overfor det danske landskab, han kender så godt. Hans kunstneriske fodfæste er, med andre ord, så stærkt, at han ikke vakler i mødet med det hollandske geni, men bruger det til at forny samtidens danske landskabsmaleri. SMS