Nyhedsbrev
Vil du modtage nyhedsbrev fra Øregaard Museum ca. 4-6 gange om året? Så indtast din email i feltet til højre.
Rørbyes skildring af sin søster, Ida, er en fin indgang til guldalderens portrætkunst. Billedet afspejler, hvordan de idealer, som er fremherskende i begyndelsen af 1800-tallet, udvikles i de følgende årtier under indtryk af guldalderepokens fokus på borgerdyder og de nære ting. Hvor folk i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet havde været frimodige – på grænsen til det dristige med kig til kroppens naturlige former – er det en helt anden sag et par årtier senere. Kjolens talje bliver nu placeret på sin naturlige plads, skørternes antal vokser, og ærmerne bliver overdrevent store. De er udspændt ved hjælp af dunpuder, ringe af fiskeben eller af stift lærred. Den åbne udskæring med skrå skuldre, som Idas kjole har, er også et vigtigt træk i datidens mode.
DETALJERNE FORTæLLER
Selvom tidligere tiders symbolik ellers er på vej ud af billedkunsten hos C.W. Eckersbergs elever, holder Rørbye i begyndelsen af sin karriere fast i, at et billede kan fortælle noget. De overdådige folder i Idas sorte kjole og den kunstfærdige frisure fortæller om tidens mode og borgerskabets formaliteter. Men Rørbye tilfører et uformelt element med det uregelmæssige, sorte bånd om hendes hals – det signaler noget hverdagsagtigt og tilfældigt. Også det bidrager til billedets fortælling: For enden af båndet sidder en gylden genstand skjult i kjolens taljebånd. Måske en nøgle? Idas højre hånd er strategisk placeret, så vi kan se, at hun bærer både en guldring med en rød sten og en smal guldring, som man typisk vil aflæse som en vielsesring. Rørbye har elegant tilrettelagt portrættets billedelementer – ung pige, farven rød, guldring og antydningen af en nøgle – så de kan opfattes som en lille rebus om kærlighed og ægteskab. Samtidig fungerer elementerne også fortræffeligt på et malerisk plan, hvor den røde farve står frem i forhold til billedets varme grå toneskala. Portrættet er ikke en bestilling, men udført af Rørbye con amore for sin søster. Med sin beskedne størrelse har skildringen en intim karakter, hvor man står ansigt til ansigt med Ida, som sidder med et på én gang blidt og opvakt udtryk. Det er et decideret kærligt portræt af den unge pige, sødmefuldt uden at være sentimentalt. JSBK & SMS