• 1916
  • Olie på pap
  • 34 x 42 cm
  • Maleri
  • 1900
  • Erhvervet med støtte fra Øregaard Museums Venner

Provinscirkus, 1916

Mange europæiske avantgardekunstnere var optaget af cirkus i begyndelsen af 1900-tallet. Det var en verden, som tilbød et univers af spektakulære optrin og inciterende figurer, som kunstnerne skildrede med særlig interesse for former, dynamik og spænding. Samtidig repræsenterede cirkus en antiborgerlig og kunstnerisk kompromisløs indstilling til tilværelsen, som tidens nytænkende kunstnere selv kunne identificere sig med. Jais Nielsen (1885-1961) fandt også cirkus dragende og udførte flere værker med motiver derfra.

I 2018 erhvervede Øregaard Museum to af dem, dels et af hans første cirkusbilleder fra ca. 1913 og et fra 1916, hvor han tog særligt fat på denne motivkreds i sit arbejde.