• 1889
  • Olie på lærred
  • 40 x 65 cm
  • Maleri
  • 1800
  • Erhvervet på baggrund af en donation fra Beckett-Fonden

Sommerdag på Hornbæk strand, 1889

Bertha Wegmann (1846–1926) blev betragtet som en af de bedste naturalistiske malere under det moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet og er især kendt for sine portrætter. Men hun malede også landskaber, og hendes scene fra stranden ved Taarbæk, i dag kendt om Bellevue strand, skildrer netop det frilufts- og badeliv, der blev moderne mod slutningen af 1800-tallet, og som stadig trækker mange mennesker til området.

MED WEGMANN PÅ STRANDEN

Akkurat som kollegaerne Christian Zacho, Sophie Holten og mange andre inspireres Wegmann af den franske kunst. I Sommerdag på Hornbæk strand, 1889, skildrer hun det frilufts- og strandliv, som bliver moderne mod slutningen af 1800-tallet – et motiv, som på det tidspunkt har været dyrket i fransk kunst i et par årtier. Vi ser en ung kvinde sidde i sandet fordybet i et håndarbejde. På en spinkel badebro lidt længere henne ad stranden går hvidklædte badegæster frem og tilbage, mens damer med hatte og lange kjoler holder øje med de to, der er i vandet. Dengang havde man mere tøj på, når man skulle bade, men ellers er det som de sommerdage langs Nordsjællands kyst, vi kender i dag. Stedet er Hornbæk, som fra 1870’erne bliver et yndet udflugtsmål for både sommergæster og billedkunstnere. Malemåden i dette billede er påvirket af den franske naturalismes friluftsmaleri, hvor penselføringen er mere tydelig. På Hornbæk strand interesserer hun sig tydeligvis for lyset, skyggerne, vinden og skyernes bevægelighed, men helt så vidt som impressionisterne gør hun ikke med sin penselføring. BVA & SMS