Tyrkerkopper, 1700-tallets slutning

I 1700-tallet kommer Orientens samfundsformer og æstetik på mode i Europa. Europæerne får også øjnene op for den mørke tyrkiske kaffe, som oprindeligt stammer fra 1500-tallets Etiopien. Den tilberedes ved langsomt at koge vand med friske og meget fintmalede kaffebønner i en særlig kande, cezve, indtil det skummer. Herefter serveres kaffen i små kaffekopper – den skal præsenteres smukt og, i europæernes øjne, korrekt, ligesom osmannerne gør det. 

Den kongelige Porcelainsfabrik sætter derfor i slutningen af 1700-tallet gang i en produktion af små raffinerede, hankeløse kopper uden tilhørende underkop. De bliver formgivet med inspiration fra den første europæiske porcelænsfabrik, Meissen, i Dresden, som havde produceret de såkaldte Türkenkoppchen siden 1723 med eksport for øje. Produktionen imødekommer ønsket om at få en bid af det orientalske ind i sit eget hjem – alene navnet fortæller, at man er med på den internationale mode. Produktionen af kopperne bliver dog ikke den succes, fabrikken havde håbet på – tyrkisk kaffe slår ikke bredt an i Danmark, og kopperne er dyre.

Fabrikken producerer ca. 2000 eksemplarer med fire forskellige modeller, som er dekoreret i jernrødt, purpur, blåt og guld. Når den sidste dråbe af den stærke, mørke grums er væk, kommer en lille delikat blomst til syne i bunden af koppen. Et meget raffineret og helstøbt stykke design. JSBK