To moderne bronzeskulpturer til samlingen

Takket være støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond får samlingen på Øregaard Museum nu tilføjet to bronzeskulpturer af to store navne i dansk skulpturhistorie, Johannes C. Bjerg (1886-1955) og Einar Utzon-Frank (1888-1955). Bjergs Abessinier II har længe har stået på museets ønskeliste, ligesom det har været et ønske at få Utzon-Frank repræsenteret i samlingen med et værk fra samme periode.

Museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard udtaler med stor begejstring:

Det er en stor glæde, at vi takket være støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond nu kan føje disse to fine skulpturer til det moderne afsnit i museets samling, hvor de bliver forenet med hovedværker af deres kollegaer og venner, Jais Nielsen og Astrid Holm. Skulpturernes tre dimensioner beriger kunstens historier med andre sanselige aspekter end maleri. Vi kan på en anden måde fornemme formernes forenkling og den interesse for andre kropopfattelser, som præger periodens kunst. Det glæder vi meget os til at formidle. Og timingen er perfekt: Vi forbereder i samarbejde med Vejen Kunstmuseum en udstilling om dansk art deco, hvor begge skulpturerne vil indgå.”

Bjergs fortolkning af en afrikansk model

Bjerg udførte motivet Abessinier i flere forskellige versioner i årene 1913-15, og de har i dag status som hovedværker fra hans tidlige år. Bjerg mødte modellen i Paris, hvor han opholdt sig i 1911-14, samtidig med Astrid Holm (1876-1937 )og Jais Nielsen (1885-1961). Modellen var en mand fra Abessinien i det østlige Afrika, der i dag kendes som Etiopien.

Abessinieren er muskuløs, men samtidig let og elegant og repræsenterer dermed et andet kropsideal, end det græsk-romerske, som hidtil havde domineret i vestlig kunsthistorie. Hans stilling er på én gang afslappet og spændstig som en moderne version af antikkens klassiske kontraposto-positur, hvor figuren lægger kropsvægten på det ene ben. Med hænderne foldet over brystet og let drejet hoved med lukkede øjne har han et indadvendt kropssprog.

Bjergs skulptur afspejler en stræben efter at forny skulpturmediet indenfor den figurative tradition. Den viser også hans store fascination af den afrikanske model som en eksotisk fremmed: Abessinieren er skildret med en stiliseret forenkling, så figuren fremstår som en type og ikke som et portræt med individuelle træk. Han repræsenterer et menneske af afrikansk herkomst – et motiv, som har særlig interesse for Øregaard Museum, da landstedets bygherre, Johannes Søbøtker (1777-1854), og hans slægt var knyttet til Danmarks virke som kolonimagt på de vestindiske øer i Caribien. Med Bjergs Abessinier kan museet følge den afrikanske tematik op til begyndelsen af 1900-tallet og føje endnu et aspekt til nutidens forståelse af historien gennem kunsten.

Johannes C. Bjerg, Abessinier II, 1914-15. Sign. Bjerg 1914–15. Bronze. H. 55.

Utzon-Frank – en mandlig kunstner, som er overset i dag

Einar Utzon-Franks værk Diana på jagt stammer fra samme periode som Bjergs Abessinier og har også tidstypiske, fornyende stiltræk, men af en anden type. Diana på jagt har den interessante kobling mellem det klassiske og det dekorative, som voksede frem i løbet af 1910’erne og især blev foldet ud i 1920’erne. Her blev Verdensudstilling i Paris i 1925, Exposition internationale des arts décoratifs et industriels modernes, en triumf for stilen, som fik den franske betegnelse art deco.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Einar Utzon-Frank, Diana på jagt, u.å. (ca. 1915-20). Sign. Utzon-Frank. Bronze. H. 38 cm.

Diana på jagt er et raffineret eksempel på dansk art deco: Motivet stammer fra den klassiske mytologi, og kvindefiguren er udført i et stiliseret, dekorativt formsprog. Lokker af hår er formet som ornamentale bånd og Dianas figur er let manieret, både i den lange torso og pegefingeren på den højre hånd.  Øregaard Museums samling rummer i forvejen art deco-orienterede værker af Johan Rohde (1856-1935) og Axel Salto (1889-1961), som var repræsenteret på den legendariske Verdensudstilling i 1925, hvor Jais Nielsen også deltog. Utzon-Frank har også en forbindelse til Astrid Holm: I 1918 blev han professor på Kunstakademiets billedhuggerskole, hvor Holm blev uofficiel leder af en nyoprettet væveskole i 1921 og officiel leder i 1925. 

Som professor spillede Utzon-Frank en vigtig rolle for yngre generationer af billedhuggere, og han fik i en periode en del udsmykningsopgaver – mange kender hans værk Vejrpigerne, skabt i 1936 til Richshuset på Rådhuspladsen. Men i dag er Utzon-Frank underprioriteret på danske kunstmuseer, ligesom værker i stilen art deco er det. Derfor planlægger Øregaard Museum i samarbejde med Vejen Kunstmuseum et fælles bog- og udstillingsprojekt i 2025-26 om dansk art deco, så emnet kan blive bedre belyst.

Erhvervelsen er generøst støttet af aage og johanne louis-hansens fond.

Yderligere information
Kontakt museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard, sms@gentofte.dk.