Nyhedsbrev
Vil du modtage nyhedsbrev fra Øregaard Museum ca. 4-6 gange om året? Så indtast din email i feltet til højre.
Astrid Holm, Rose dækker bord, 1914. Olie på ugrunderet lærred. SMK. Foto: SMK.
Udstillingen ‘Astrid Holm & Co’ genopdagede Matisse-eleven Astrid Holm (1876-1937) og præsenterede hendes maleri sammen med værker af hendes nærmeste, kvindelige kunstnerkammerater: Ebba Carstensen (Danmark), Vera Nilsson (Sverige) og Juliana Sveinsdottir (Island). Med Holm som samlingspunkt var de fire kunstnere – med vilje og visioner – med til at definere modernismen i første halvdel af det 20. århundrede.
Astrid Holm var en nytænkende og kosmopolitisk skikkelse i dansk kunst i 1910’erne og 20’erne. I Paris opsøgte hun de nyeste tendenser på den internationale kunstscene, bl.a. som elev af Henri Matisse (1869-1954). Hjemme i København introducerede hun fauvismens farverige vitalitet for et dansk publikum og fik i 1913 sit gennembrud på Den Frie. Samtidig arbejdede hun for at forbedre uddannelses- og udstillingsmulighederne for samtidens unge kunstnere. Holm var, med andre ord, en fremtrædende person i det danske kunstmiljø – men efter sin død blev hun stort set glemt.
Dén skæbne delte Astrid Holm med flere af sine kvindelige kolleger. I efteråret 2019 genopdagede Øregaard Museum denne gruppe af modernismens frontløbere med udstillingen Astrid Holm & Co. og den ledsagende forskningspublikation. Målet var at sikre Astrid Holm og hendes kunstnerkammerater en varig indskrivning i vores fælles kunsthistorie.
ASTRID HVEM?
Astrid Holm var en nytænkende og kosmopolitisk skikkelse i dansk kunst i 1910’erne og 20’erne. I Paris opsøgte hun de nyeste tendenser på den internationale kunstscene, bl.a. som elev af Henri Matisse (1869-1954). Hjemme i København introducerede hun fauvismens farverige vitalitet for et dansk publikum og fik i 1913 sit gennembrud på Den Frie. Samtidig arbejdede hun for at forbedre uddannelses- og udstillingsmulighederne for samtidens unge kunstnere. Holm var, med andre ord, en fremtrædende person i det danske kunstmiljø – men efter sin død blev hun stort set glemt.
Dén skæbne delte Astrid Holm med flere af sine kvindelige kolleger. I efteråret 2019 genopdagede Øregaard Museum denne gruppe af modernismens frontløbere med udstillingen Astrid Holm & Co. og den ledsagende forskningspublikation. Målet var at sikre Astrid Holm og hendes kunstnerkammerater en varig indskrivning i vores fælles kunsthistorie.
KAMPEN FOR EN KARRIERE
I 1910’erne var Astrid Holm med helt i front af det netværk af unge kunstnere, som gjorde sig bemærket med et progressivt, kunstnerisk udtryk. Men sammen med de andre kvindelige kunstnere måtte hun arbejde hårdt for at få fodfæste i det mandsdominerede kunstmiljø. Især var kvindernes udstillingsmuligheder begrænsede, da de var udelukket fra kunstnersammenslutninger som Grønningen. Astrid Holm og hendes kreds prøvede derfor selv at gå nye veje og skabe muligheder for at sikre sig et livsgrundlag som professionelle, selverhvervende kunstnere. I 1916 var hun medstifter af fagorganisationen Kvindelige Kunstneres Samfund, der blev en vigtig stemme i datidens debatter om de kvindelige kunstneres vilkår og muligheder.
Efter 1919 foregik Astrid Holms gerning primært som leder og underviser, dels på Kunstnernes Statsstøttede Croquisskole, som blev et samlingssted for skandinaviske modernister, og dels fra 1921 også på en nyoprettet væveskole på Kunstakademiet, som hun blev leder af. Dermed fik Astrid Holm en vigtig betydning for den kunstneriske uddannelse af mange både mandlige og kvindelige kunstnere.
Ebba Carstensen (1885-1967), Júlíana Sveinsdóttir (1889-1966) og Vera Nilsson (1888-1979) var en del af Holms nærmeste kreds – enten via Croquisskolen, via fagorganisationen Kvindelige Kunstneres Samfund, eller fordi de, for Ebba Carstensen og Júlíana Sveinsdóttirs vedkommende, beskæftigede sig med tekstil sideløbende med maleriet, enten alene eller i samarbejde med Astrid Holm.
KUNSTNERKOLONIEN I HORNEBY
Både Holm, Carstensen, Nilsson og Sveinsdóttir var berejste og uddannet i både ind- og udland. Astrid Holm modtog eksempelvis flere rejsestipendier, som ikke kun gav adgang til rejser i Europa, men i 1914 også så langt væk som Vestindien. Men de fire kunstnere havde også den nordsjællandske kystby, Horneby ved Hornbæk, som et fælles omdrejningspunkt. Her havde både Holm og Carstensen sommerhus, og Holm fik hyppigt besøg af Sveinsdóttir, som købte Holms hus i 1937 efter hendes død, mens Nilsson arvede hende. Deres forbindelser har altså også i privat sammenhæng været meget tætte.
UDSTILLINGEN PÅ ØREGAARD MUSEUM
Udstillingen præsenterede godt 80 værker fra museer og private ejere i ind- og udland, fortrinsvis maleri, men også enkelte tegninger, keramiske arbejder og eksempler på vævning bliver inddraget. Udstillingen var en kollektiv fortælling om en gruppe kvindelige kunstnere med Astrid Holm i centrum og gav et retrospektivt indblik i hendes alsidige arbejde og dens udvikling med inspiration fra Matisse og fransk fauvisme til i de sene år i slutningen af 1930’erne, hvor hun dør i 1937, kun 61 år gammel.
Med udvalget af værker af Holm, Carstensen, Nilsson og Sveinsdóttir kan man opleve de fire kunstneres individuelle egenart, men også de forbindelser, der kan trækkes imellem dem. De fire kunstnere tilbyder sammen unikke muligheder for at undersøge en række væsentlige spørgsmål, der handler om de særlige vilkår og sammenhænge, som de kvindelige kunstneres værker blev skabt i. Det er en forudsætning for en blivende indskrivning af dem i kunsthistorien – og ikke mindst for at kunne belyse Astrid Holms pionerindsats inden for maleri og tekstil i Danmark.
Astrid Holm & Co. blev vist i en bearbejdet version på kunsthallen Rønnesbæksholm i perioden 6.2.-14.6. 2020
Bog med opdagelser fra arkiverne
I anledning af udstillingen udgav Øregaard Museum bogen Astrid Holm & Co., der er skrevet af modernismespecialisten Hanne Abildgaard. Bogen præsenterer resultaterne af et stort forskningsarbejde, der giver ny viden om Astrid Holm og hendes kvindelige kunstnerkammerater. Desuden tilvejebringer Abildgaard detaljeret dokumentation for strukturelle og kønspolitiske forhold under kvindernes uddannelse på Kunstakademiet og deres kamp for en plads i udstillingslivet. Bogen er den første, dybdegående behandling af modernismen i dansk kunst, fortalt fra Astrid Holms og hendes kvindelige kunstnerkammeraters perspektiv. Målet har været at sikret dem en varig indskrivning i dansk kunsthistorie.