Øregaard Museum er et kunstmuseum, som viser skiftende særudstillinger af dansk og international kunst. Museets egen samling rummer 200 års dansk kunst fra 1750-1950. Huset er oprindeligt opført i 1806-8 som landsted til storkøbmanden og skibsrederen Johannes Søbøtker (1777-1854) og hans familie.
NYERHVERVELSE: Fra trappesælger til Øregaards ejer ✨
Herren på C.A. Jensens portræt er ikke hvem som helst. Joseph Hambro (1780-1848) var handelsuddannet og arbejdede sig op fra trappesælger til grosserer og ridder af Dannebrog. Samtidig skabte han en bankier-virksomhed, der fik stor betydning for dansk og norsk økonomi – og så var han Øregaards tredje ejer.
Efter statsbankerotten i 1813 bidrog Hambro til at bringe den danske stat på fode igen. Det gjorde han ved at formidle udenlandske lån. I 1822 var det Norge, som fik brug for hans tjenester. Landet var på kanten af konkurs og i fare for at miste sin selvstændighed. Der var hårdt brug for kapital fra udenlandsk side, og det kunne Hambro tilbyde.
Men som jøde havde Hambro forbud mod at rejse ind i Norge. Det stod i landets grundlov af 1814, og paragraffen blev håndhævet uden nåde – i hvert fald i de første år. Norges økonomiske situation blev dog så alvorlig i 1822, at man gjorde en undtagelse for Hambro og hans svenske bankierkollega, Vilhelm Benediks, der også var jøde. Flere gange rejste de to til landet for at forhandle lån med repræsentanter for Stortinget.
Den norske stat, og dermed landets selvstændighed, blev altså i sidste ende reddet af jødisk kapital i en proces, der skete i strid med grundloven. Først i 1851 fik jøder adgang til indrejse i Norge.
Hambros forretningssans gjorde ham til en rig mand. I 1833 købte han landstedet Øregaard, og ti år senere solgte han ejendommen til en af sine medarbejdere, A.N. Hansen. I begyndelsen af 1900-tallet blev Øregaards strandeng udstykket, og alléen ud for Øregaards midttakse fik navnet Hambros Allé, opkaldt efter Joseph Hambro.
C.A. Jensens portræt skildrer Joseph Hambro på højden af hans karriere. Med et årvågent blik og klædt efter tidens herremode fremstår han med en værdighed, der var passede for en af datidens mest succesfulde danske forretningsmænd.
Billedet erhvervede vi for nylig på auktion i New York takket være midler fra den nu nedlagte forening Øregaard Museums Venner. Dermed er maleriet kommet hjem til Hambros eget hus, Øregaard.
C.A. Jensen, ”Joseph Hambro”, 1828.
FRA ART DECO TIL EBBA CARSTENSEN 🎭
Tre konsolborde i trafiklysets farver kan ses på museets art deco-udstilling indtil den 30. august. De stammer fra Stærekassen, Det Kongelige Teaters nye scene, som blev opført i 1929-1931 efter tegninger af Holger Jacobsen.
I 1920’erne og 1930’erne voksede København, og arkitektur i tidens nye udtryk blev opført. Især teatre, biografer, barer og hoteller skød op, så et urbant forlystelsesliv kunne udfolde sig. Her skulle indretningen naturligvis afspejle tidens moderigtige stil: art deco.
Stærekassen er et markant eksempel på den udvikling. Bygningen er tænkt som et gesamtkunstwerk, hvor arkitektur, kunst, farver og møbler indgår i en samlet helhed. De tre borde følger bygningens farvesætning indendørs, der skifter fra etage til etage.
Dengang blev 15 kunstnere udvalgt til at udsmykke Stærekassens indre. Én af dem var Ebba Carstensen – som den eneste kvinde.
Ebba Carstensen er netop emnet for vores næste udstilling, der følger efter art deco-udstillingen, som lukker om en uges tid. I sin samtid blev Carstensen hyldet som ”Danmark mest omstridte – forkætrede og beundrede – Malerinde”, men efter sin død blev hun næsten glemt.
Hun blev født den 23. august for 141 år siden. Hendes virke er dog stadig aktuelt og moderne – meget mere om det, når vi når dertil.
Hvis du swiper i billederne, kan de se et foto af Ebba Carstensen under arbejde med sin loftsudsmykning til Stærekassen. Hendes udsmykning hænger der stadig i dag.
Foto 1: Anders Sune Berg
Foto 2: Det Kongelige Bibliotek
Holger Jacobsen, Konsolborde fra Stærekassen, omkring 1931. Bemalet træ. 64,3 x 50 x 25 cm. Det Kongelige Teater.
Art deco-kataloget stråler ✨
Det er altid svært at sige farvel til en spændende udstilling, og ”Dansk art deco. Den dekorative modernisme” har været noget helt særligt. Vi har fået så mange fine tilbagemeldinger fra begejstrede gæster og en positiv presse.
Den 30. august er sidste chance, hvis du skal nå at se udstillingen. Derefter pakkes værkerne ned og sendes retur til deres respektive ejere. Vi vil savne udstillingens festlige mangfoldighed i museets sale.
Heldigvis lever projektet videre i det guldglimtende katalog, som du kan få fingrene i, når du besøger Øregaard Museum næste gang.
Bogen er en antologi, som giver ny viden om dansk art deco med artikler af Oskar Feldbæk Kristensen, Søren Thorlak Madsen og Martin Søberg. Forfatterne belyser hver især væsentlige emner – fra den danske deltagelse på Verdensudstillingen i Paris i 1925 til den dekorative modernismes aftryk herhjemme.
Bogen er udgivet i samarbejde med Vejen Kunstmuseum og rummer også et væld af flotte illustrationer, bl.a. historiske billeder, nyoptagede fotos og installationsfotos fra de to museer.
Tak til Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl for den flotte grafiske tilrettelæggelse og til fondene, hvis støtte har gjort projektet muligt: Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Lemvigh-Müller Fonden, Ny Carlsbergfondet (de to udstillinger), Jørgen Kryger og Anne Ammitzbølls Fond (udstilling på Øregaard Museum) og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
DANSK VERDENSKUNST VENDER HJEM 🌺🌸
Nogle dage er bare bedre end andre: Vi har netop modtaget en pakke fra New York med et storslået værk af dansk blomstermaleris førstemand, Johan Laurentz Jensen (1800-1856). Og som det nok kan anes, er vi meget glade for nyerhvervelsen, der takket være støtte fra @nycarlsbergfondet beriger museets voksende samling.
”Valmuer og snerler” er en maleteknisk suveræn skildring af dansk sommerflora, som forener de mest karakteristiske kvaliteter fra I.L. Jensens sene oeuvre. Her viste han en ny interesse for blomster i vækst, hvor han tidligere især havde iscenesat dem i pragtbuketter, vaser og kurve.
Valmuerne er gengivet i forskellige stadier af blomstring: fra tunge knopper og fuldt udsprungne blomster med sarte kronblade til tørre frøstande. Sammen med snerlernes slyngende ranker skaber de en sanselig fornemmelse af både frodighed og forgængelighed.
Kunstneren med tilnavnet Blomster-Jensen blev født og voksede op i Gentofte, og de landlige omgivelser nær Øregaard fik stor betydning for hans arbejde. Allerede som 14-årig blev han optaget på Kunstakademiet og udviklede sig her til en af guldalderens dygtigste og mest ambitiøse malere. Han formåede at raffinere blomstermaleriet som genre til et hidtil uset niveau i dansk kunst. Også internationalt regnes han som en af de bedste inden for sit felt i 1800-tallet.
Maleriet blev i juni erhvervet på auktion i New York og vil blive præsenteret på museet senere på året.
På det første foto ses museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard og museumsinspektør Søren Thorlak Madsen med det nyudpakkede værk. Derefter kan du se en video af selve udpakningen – og til sidst er der et værkfoto, hvor maleriet stråler i egen ret.
Johan Laurentz Jensen (1800-1856), ”Valmuer og snerler”, u.å. (1840`erne). Olie på lærred, 64,8 x 52,1 cm. Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet.
ET MONUMENT I DANSK KERAMIK 🏺
Jais Nielsens menneskestore skulptur ”Pottemageren” er det første værk, der møder Øregaards gæster, når de træder ind i vores aktuelle udstilling, ”Dansk art deco. Den dekorative modernisme”. Faktisk kan du se hele tre eksemplarer af figuren: to glaserede udgaver og den originale gipsmodel.
Kunstneren skabte skulpturen til Verdensudstillingen i Paris i 1925, hvor den stod centralt placeret foran Den Kongelige Porcelainsfabriks dobbeltpavillon. I Frankrig blev Danmark betragtet som porcelænets kongerige, og ”Pottemageren” blev et af udstillingens højdepunkter. Her blev den hædret med udstillingens fornemmeste pris, ”Grand Prix”.
I værket skildres pottemageren ikke som en moderne fabriksarbejder, men som en arkaisk, næsten munkelignende apostel iført kjortel og kappe. På den måde er ”Pottemageren” klassisk med sin tydelige inspiration fra antikken.
Samtidig fremstod den i 1925 gennemført moderne: Med sin farvestærke glasur opløses det naturalistiske udtryk. Det er et værk, der forener fortid og modernitet.
Den Kongelige Porcelainsfabrik havde aldrig før fremstillet så stor en keramisk figur brændt i ét stykke. Det var en kunstnerisk og teknisk kraftanstrengelse, der ærede både Jais Nielsen og porcelænsfabrikken.
På det andet fotografi i dette opslag ses ”Pottemageren” knejsende ved den ene af porcelænsfabrikkens to pavilloner under Verdensudstillingen i Paris i 1925. Det tredje fotografi viser fremstillingen af skulpturen, som blev udført i flere eksemplarer.
Værk: Jais Nielsen, ”Pottemageren”, 1925. Vejlemuseerne, privateje og CLAY Keramikmuseum Danmark.
Foto 1: Anders Sune Berg
Foto 2: Det Kgl. Bibliotek
Foto 3: CLAY Keramikmuseum Danmark, Royal Copenhagen Samlingen
FREM I LYSET ☀️
Normalt hviler vores skrøbelige tekstiler trygt i mørket, beskyttet mod lys, vind og vejr. Men indimellem kommer de frem for at blive nænsomt tilset.
I dag havde vi dette håndbroderede tørklæde fra 1790`erne til gennemsyn. Værket er et smukt eksempel på tekstildesign, som var moderne i Øregaards tid. Det er udført i den fineste bomuldsmusselin og broderet med blomster og blade i chikankari-teknik – en raffineret broderiteknik med rødder i Lucknow i Indien.
Tørklædet blev fremstillet i Indien til det europæiske marked, hvor den fine indiske bomuld var i høj kurs hos eliten. Og det blev skabt til at blive brugt – måske på lyse sommerdage som i dag. Foldet diagonalt til en trekant blev det båret over skuldrene, omkring halsen og hen over brystet som en elegant tilføjelse til tidens nedringede kjoler.
På de følgende billeder kan du både se, hvordan det ville have været foldet, og et maleri, der viser tidens mode i brug. Portrættet er malet af Jens Juel og forestiller Susanne Søbøtker, mor til Øregaards bygherre Johannes Søbøtker.
Tekstil: Tørklæde, ca. 1790’erne. Musselin med chikankari-broderi i bomuld, hvid på hvid. Tamboursting, franske knuder og trukket trådarbejde. 87 x 87 cm. Øregaard Museum
Maleri: Jens Juel, ”Susanne Søbøtker (f. Beverhoudt)”, 1792. Olie på lærred. Øregaard Museum
ALTING BLOMSTRER, MEN INTET VARER VED 🥀
Naturen stråler lige nu i parken omkring museet. Noget lignende kan siges om vegetationen på vores L.A. Ring-maleri ”Pyrus japonica og æbletræ i blomst” fra 1893.
Kunstneren er tydeligt inspireret af de japonistiske strømninger i europæisk kunst i slutningen af 1800-tallet – og mere specifikt Vincent van Goghs billeder af blomstrende frugthaver fra samme periode. Der er en kontrolleret spænding over værket, som inviterer øjet på vandring over fladen. Her vækkes en fornemmelse af skjulte budskaber, særligt i modsætningen mellem rødmen fra det japanske kvædetræ og æbletræets hvide krone.
Billedet giver os et kig ind i et frodigt rum til en sti. Vi ved ikke, hvor den ender. Der er ingen horisont eller himmel til at skabe klarhed og overblik. Samtidig ligger den mørke muldjord i forgrunden som en tærskel mellem beskueren og paradis.
L.A. Rings kunst handler ofte om de helt store eksistentielle spørgsmål: livet over for døden, lykken kontra smerten. Det er således en god påmindelse om, at intet varer ved, hvorfor man skal huske at værdsætte skønheden, så længe den varer.
Erhvervelsen af ”Pyrus japonica og æbletræ i blomst” blev foretaget i 2022. Det skete takket være støtte fra Ny Carlsbergfondet og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Værk: L. A. Ring, ”Pyrus japonica og æbletræ i blomst”, 1893. Olie på lærred, 44 x 65 cm. Øregaard Museum
KIRSEBÆRLIKØR MED STIL 🍒
I 1923 åbnede Heering sin egen Likørpavillon i Tivoli. Her blev firmaets kirsebærlikør serveret i et helstøbt interiør med møbler, lamper, service og vægudsmykninger skabt til stedet af nogle af tidens førende arkitekter og kunstnere. Det var et gennemtænkt art deco-univers, hvor arkitektur, kunst og design spillede sammen i iscenesættelsen af firmaets produkt.
Arkitekt Bent Helweg-Møller tegnede både bygningen og inventaret. Væggene i pavillonen var udsmykket af maleren Jais Nielsen med motiver af bugnende frugter, høstscener og eksotiske landskaber med palmer og pramme – en næsten paradisisk fremstilling af kirsebærrets vej fra frugt til produkt.
Heerings Likørpavillon er et godt eksempel på det høje ambitionsniveau, der var i mellemkrigstidens samarbejder mellem virksomheder, arkitekter og kunstnere. Det handlede om at få brandet til at matche en elegant storbylivsstil og 1920’ernes forlystelseskultur.
Likørpavillonen lå ved plænen i Tivoli, men blev revet ned i 1995. Heldigvis er dele af inventaret bevaret og kan lige nu opleves på Øregaard Museum i udstillingen ”Dansk art deco. Den dekorative modernisme”. Hvis du swiper, kan du se et historisk fotografi fra pavillonens interiør i 1920’erne med servitricer i uniform – smart skulle det være!
Foto 1: Anders Sune Berg
Foto 2: Erhvervsarkivet
Vil du modtage nyhedsbrev fra Øregaard Museum ca. 4-6 gange om året? Så indtast din email i feltet til højre.
Øregaard Museum
Ørehøj Allé 2
2900 Hellerup
oremus@gentofte.dk
ÅBNINGSTIDER
Museet har i øjeblikket lukket pga. udstillingsskift.Vi genåbner 17. september med de sædvandlige åbningstider:
Onsdag-fredag 13-16
Lørdag-søndag 12-16
