Velkommen til Øregaard Museum

FRA ART DECO TIL EBBA CARSTENSEN 🎭
Tre konsolborde i trafiklysets farver kan ses på museets art deco-udstilling indtil den 30. august. De stammer fra Stærekassen, Det Kongelige Teaters nye scene, som blev opført i 1929-1931 efter tegninger af Holger Jacobsen.
 
I 1920’erne og 1930’erne voksede København, og arkitektur i tidens nye udtryk blev opført. Især teatre, biografer, barer og hoteller skød op, så et urbant forlystelsesliv kunne udfolde sig. Her skulle indretningen naturligvis afspejle tidens moderigtige stil: art deco.
 
Stærekassen er et markant eksempel på den udvikling. Bygningen er tænkt som et gesamtkunstwerk, hvor arkitektur, kunst, farver og møbler indgår i en samlet helhed. De tre borde følger bygningens farvesætning indendørs, der skifter fra etage til etage.
 
Dengang blev 15 kunstnere udvalgt til at udsmykke Stærekassens indre. Én af dem var Ebba Carstensen – som den eneste kvinde.
 
Ebba Carstensen er netop emnet for vores næste udstilling, der følger efter art deco-udstillingen, som lukker om en uges tid. I sin samtid blev Carstensen hyldet som ”Danmark mest omstridte – forkætrede og beundrede – Malerinde”, men efter sin død blev hun næsten glemt.
 
Hun blev født den 23. august for 141 år siden. Hendes virke er dog stadig aktuelt og moderne – meget mere om det, når vi når dertil.
 
Hvis du swiper i billederne, kan de se et foto af Ebba Carstensen under arbejde med sin loftsudsmykning til Stærekassen. Hendes udsmykning hænger der stadig i dag.
 
Foto 1: Anders Sune Berg
Foto 2: Det Kongelige Bibliotek

Holger Jacobsen, Konsolborde fra Stærekassen, omkring 1931. Bemalet træ. 64,3 x 50 x 25 cm. Det Kongelige Teater.

Art deco-kataloget stråler ✨
Det er altid svært at sige farvel til en spændende udstilling, og ”Dansk art deco. Den dekorative modernisme” har været noget helt særligt. Vi har fået så mange fine tilbagemeldinger fra begejstrede gæster og en positiv presse.
 
Den 30. august er sidste chance, hvis du skal nå at se udstillingen. Derefter pakkes værkerne ned og sendes retur til deres respektive ejere. Vi vil savne udstillingens festlige mangfoldighed i museets sale.
 
Heldigvis lever projektet videre i det guldglimtende katalog, som du kan få fingrene i, når du besøger Øregaard Museum næste gang.
 
Bogen er en antologi, som giver ny viden om dansk art deco med artikler af Oskar Feldbæk Kristensen, Søren Thorlak Madsen og Martin Søberg. Forfatterne belyser hver især væsentlige emner – fra den danske deltagelse på Verdensudstillingen i Paris i 1925 til den dekorative modernismes aftryk herhjemme.
 
Bogen er udgivet i samarbejde med Vejen Kunstmuseum og rummer også et væld af flotte illustrationer, bl.a. historiske billeder, nyoptagede fotos og installationsfotos fra de to museer.
 
Tak til Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl for den flotte grafiske tilrettelæggelse og til fondene, hvis støtte har gjort projektet muligt: Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Lemvigh-Müller Fonden, Ny Carlsbergfondet (de to udstillinger), Jørgen Kryger og Anne Ammitzbølls Fond (udstilling på Øregaard Museum) og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

DANSK VERDENSKUNST VENDER HJEM 🌺🌸
Nogle dage er bare bedre end andre: Vi har netop modtaget en pakke fra New York med et storslået værk af dansk blomstermaleris førstemand, Johan Laurentz Jensen (1800-1856). Og som det nok kan anes, er vi meget glade for nyerhvervelsen, der takket være støtte fra @nycarlsbergfondet beriger museets voksende samling.

”Valmuer og snerler” er en maleteknisk suveræn skildring af dansk sommerflora, som forener de mest karakteristiske kvaliteter fra I.L. Jensens sene oeuvre. Her viste han en ny interesse for blomster i vækst, hvor han tidligere især havde iscenesat dem i pragtbuketter, vaser og kurve.

Valmuerne er gengivet i forskellige stadier af blomstring: fra tunge knopper og fuldt udsprungne blomster med sarte kronblade til tørre frøstande. Sammen med snerlernes slyngende ranker skaber de en sanselig fornemmelse af både frodighed og forgængelighed.

Kunstneren med tilnavnet Blomster-Jensen blev født og voksede op i Gentofte, og de landlige omgivelser nær Øregaard fik stor betydning for hans arbejde. Allerede som 14-årig blev han optaget på Kunstakademiet og udviklede sig her til en af guldalderens dygtigste og mest ambitiøse malere. Han formåede at raffinere blomstermaleriet som genre til et hidtil uset niveau i dansk kunst. Også internationalt regnes han som en af de bedste inden for sit felt i 1800-tallet.

Maleriet blev i juni erhvervet på auktion i New York og vil blive præsenteret på museet senere på året.

På det første foto ses museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard og museumsinspektør Søren Thorlak Madsen med det nyudpakkede værk. Derefter kan du se en video af selve udpakningen – og til sidst er der et værkfoto, hvor maleriet stråler i egen ret.

Johan Laurentz Jensen (1800-1856), ”Valmuer og snerler”, u.å. (1840`erne). Olie på lærred, 64,8 x 52,1 cm. Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet.

ET MONUMENT I DANSK KERAMIK 🏺
Jais Nielsens menneskestore skulptur ”Pottemageren” er det første værk, der møder Øregaards gæster, når de træder ind i vores aktuelle udstilling, ”Dansk art deco. Den dekorative modernisme”. Faktisk kan du se hele tre eksemplarer af figuren: to glaserede udgaver og den originale gipsmodel.
 
Kunstneren skabte skulpturen til Verdensudstillingen i Paris i 1925, hvor den stod centralt placeret foran Den Kongelige Porcelainsfabriks dobbeltpavillon. I Frankrig blev Danmark betragtet som porcelænets kongerige, og ”Pottemageren” blev et af udstillingens højdepunkter. Her blev den hædret med udstillingens fornemmeste pris, ”Grand Prix”.
 
I værket skildres pottemageren ikke som en moderne fabriksarbejder, men som en arkaisk, næsten munkelignende apostel iført kjortel og kappe. På den måde er ”Pottemageren” klassisk med sin tydelige inspiration fra antikken.

Samtidig fremstod den i 1925 gennemført moderne: Med sin farvestærke glasur opløses det naturalistiske udtryk. Det er et værk, der forener fortid og modernitet.
 
Den Kongelige Porcelainsfabrik havde aldrig før fremstillet så stor en keramisk figur brændt i ét stykke. Det var en kunstnerisk og teknisk kraftanstrengelse, der ærede både Jais Nielsen og porcelænsfabrikken.
 
På det andet fotografi i dette opslag ses ”Pottemageren” knejsende ved den ene af porcelænsfabrikkens to pavilloner under Verdensudstillingen i Paris i 1925. Det tredje fotografi viser fremstillingen af skulpturen, som blev udført i flere eksemplarer.
 
Værk: Jais Nielsen, ”Pottemageren”, 1925. Vejlemuseerne, privateje og CLAY Keramikmuseum Danmark.
 
Foto 1: Anders Sune Berg
Foto 2: Det Kgl. Bibliotek
Foto 3: CLAY Keramikmuseum Danmark, Royal Copenhagen Samlingen

FREM I LYSET ☀️
Normalt hviler vores skrøbelige tekstiler trygt i mørket, beskyttet mod lys, vind og vejr. Men indimellem kommer de frem for at blive nænsomt tilset.
 
I dag havde vi dette håndbroderede tørklæde fra 1790`erne til gennemsyn. Værket er et smukt eksempel på tekstildesign, som var moderne i Øregaards tid. Det er udført i den fineste bomuldsmusselin og broderet med blomster og blade i chikankari-teknik – en raffineret broderiteknik med rødder i Lucknow i Indien.
 
Tørklædet blev fremstillet i Indien til det europæiske marked, hvor den fine indiske bomuld var i høj kurs hos eliten. Og det blev skabt til at blive brugt – måske på lyse sommerdage som i dag. Foldet diagonalt til en trekant blev det båret over skuldrene, omkring halsen og hen over brystet som en elegant tilføjelse til tidens nedringede kjoler.
 
På de følgende billeder kan du både se, hvordan det ville have været foldet, og et maleri, der viser tidens mode i brug. Portrættet er malet af Jens Juel og forestiller Susanne Søbøtker, mor til Øregaards bygherre Johannes Søbøtker.
 
Tekstil: Tørklæde, ca. 1790’erne. Musselin med chikankari-broderi i bomuld, hvid på hvid. Tamboursting, franske knuder og trukket trådarbejde. 87 x 87 cm. Øregaard Museum
Maleri: Jens Juel, ”Susanne Søbøtker (f. Beverhoudt)”, 1792. Olie på lærred. Øregaard Museum