Øregaard Museum er et kunstmuseum, som viser skiftende særudstillinger af dansk og international kunst. Museets egen samling rummer 200 års dansk kunst fra 1750-1950. Huset er oprindeligt opført i 1806-8 som landsted til storkøbmanden og skibsrederen Johannes Søbøtker (1777-1854) og hans familie.
DANSK VERDENSKUNST VENDER HJEM 🌺🌸
Nogle dage er bare bedre end andre: Vi har netop modtaget en pakke fra New York med et storslået værk af dansk blomstermaleris førstemand, Johan Laurentz Jensen (1800-1856). Og som det nok kan anes, er vi meget glade for nyerhvervelsen, der takket være støtte fra @nycarlsbergfondet beriger museets voksende samling.
”Valmuer, pæoner og snerler” er en maleteknisk suveræn skildring af dansk sommerflora, som forener de mest karakteristiske kvaliteter fra I.L. Jensens sene oeuvre. Her viste han en ny interesse for blomster i vækst, hvor han tidligere især havde iscenesat dem i pragtbuketter, vaser og kurve.
Valmuerne er gengivet i forskellige stadier af blomstring: fra tunge knopper og fuldt udsprungne blomster med sarte kronblade til tørre frøstande. Sammen med snerlernes slyngende ranker og pæonernes fyldte blomsterhoveder skaber de en sanselig fornemmelse af både frodighed og forgængelighed.
Kunstneren med tilnavnet Blomster-Jensen blev født og voksede op i Gentofte, og de landlige omgivelser nær Øregaard fik stor betydning for hans arbejde. Allerede som 14-årig blev han optaget på Kunstakademiet og udviklede sig her til en af guldalderens dygtigste og mest ambitiøse malere. Han formåede at raffinere blomstermaleriet som genre til et hidtil uset niveau i dansk kunst. Også internationalt regnes han som en af de bedste inden for sit felt i 1800-tallet.
Maleriet blev i juni erhvervet på auktion i New York og vil blive præsenteret på museet senere på året.
På det første foto ses museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard og museumsinspektør Søren Thorlak Madsen med det nyudpakkede værk. Derefter kan du se en video af selve udpakningen – og til sidst er der et værkfoto, hvor maleriet stråler i egen ret.
Johan Laurentz Jensen (1800-1856), ”Valmuer, pæoner og snerler”, u.å. (1840`erne). Olie på lærred, 64,8 x 52,1 cm. Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet.
ET MONUMENT I DANSK KERAMIK 🏺
Jais Nielsens menneskestore skulptur ”Pottemageren” er det første værk, der møder Øregaards gæster, når de træder ind i vores aktuelle udstilling, ”Dansk art deco. Den dekorative modernisme”. Faktisk kan du se hele tre eksemplarer af figuren: to glaserede udgaver og den originale gipsmodel.
Kunstneren skabte skulpturen til Verdensudstillingen i Paris i 1925, hvor den stod centralt placeret foran Den Kongelige Porcelainsfabriks dobbeltpavillon. I Frankrig blev Danmark betragtet som porcelænets kongerige, og ”Pottemageren” blev et af udstillingens højdepunkter. Her blev den hædret med udstillingens fornemmeste pris, ”Grand Prix”.
I værket skildres pottemageren ikke som en moderne fabriksarbejder, men som en arkaisk, næsten munkelignende apostel iført kjortel og kappe. På den måde er ”Pottemageren” klassisk med sin tydelige inspiration fra antikken.
Samtidig fremstod den i 1925 gennemført moderne: Med sin farvestærke glasur opløses det naturalistiske udtryk. Det er et værk, der forener fortid og modernitet.
Den Kongelige Porcelainsfabrik havde aldrig før fremstillet så stor en keramisk figur brændt i ét stykke. Det var en kunstnerisk og teknisk kraftanstrengelse, der ærede både Jais Nielsen og porcelænsfabrikken.
På det andet fotografi i dette opslag ses ”Pottemageren” knejsende ved den ene af porcelænsfabrikkens to pavilloner under Verdensudstillingen i Paris i 1925. Det tredje fotografi viser fremstillingen af skulpturen, som blev udført i flere eksemplarer.
Værk: Jais Nielsen, ”Pottemageren”, 1925. Vejlemuseerne, privateje og CLAY Keramikmuseum Danmark.
Foto 1: Anders Sune Berg
Foto 2: Det Kgl. Bibliotek
Foto 3: CLAY Keramikmuseum Danmark, Royal Copenhagen Samlingen
FREM I LYSET ☀️
Normalt hviler vores skrøbelige tekstiler trygt i mørket, beskyttet mod lys, vind og vejr. Men indimellem kommer de frem for at blive nænsomt tilset.
I dag havde vi dette håndbroderede tørklæde fra 1790`erne til gennemsyn. Værket er et smukt eksempel på tekstildesign, som var moderne i Øregaards tid. Det er udført i den fineste bomuldsmusselin og broderet med blomster og blade i chikankari-teknik – en raffineret broderiteknik med rødder i Lucknow i Indien.
Tørklædet blev fremstillet i Indien til det europæiske marked, hvor den fine indiske bomuld var i høj kurs hos eliten. Og det blev skabt til at blive brugt – måske på lyse sommerdage som i dag. Foldet diagonalt til en trekant blev det båret over skuldrene, omkring halsen og hen over brystet som en elegant tilføjelse til tidens nedringede kjoler.
På de følgende billeder kan du både se, hvordan det ville have været foldet, og et maleri, der viser tidens mode i brug. Portrættet er malet af Jens Juel og forestiller Susanne Søbøtker, mor til Øregaards bygherre Johannes Søbøtker.
Tekstil: Tørklæde, ca. 1790’erne. Musselin med chikankari-broderi i bomuld, hvid på hvid. Tamboursting, franske knuder og trukket trådarbejde. 87 x 87 cm. Øregaard Museum
Maleri: Jens Juel, ”Susanne Søbøtker (f. Beverhoudt)”, 1792. Olie på lærred. Øregaard Museum
ALTING BLOMSTRER, MEN INTET VARER VED 🥀
Naturen stråler lige nu i parken omkring museet. Noget lignende kan siges om vegetationen på vores L.A. Ring-maleri ”Pyrus japonica og æbletræ i blomst” fra 1893.
Kunstneren er tydeligt inspireret af de japonistiske strømninger i europæisk kunst i slutningen af 1800-tallet – og mere specifikt Vincent van Goghs billeder af blomstrende frugthaver fra samme periode. Der er en kontrolleret spænding over værket, som inviterer øjet på vandring over fladen. Her vækkes en fornemmelse af skjulte budskaber, særligt i modsætningen mellem rødmen fra det japanske kvædetræ og æbletræets hvide krone.
Billedet giver os et kig ind i et frodigt rum til en sti. Vi ved ikke, hvor den ender. Der er ingen horisont eller himmel til at skabe klarhed og overblik. Samtidig ligger den mørke muldjord i forgrunden som en tærskel mellem beskueren og paradis.
L.A. Rings kunst handler ofte om de helt store eksistentielle spørgsmål: livet over for døden, lykken kontra smerten. Det er således en god påmindelse om, at intet varer ved, hvorfor man skal huske at værdsætte skønheden, så længe den varer.
Erhvervelsen af ”Pyrus japonica og æbletræ i blomst” blev foretaget i 2022. Det skete takket være støtte fra Ny Carlsbergfondet og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Værk: L. A. Ring, ”Pyrus japonica og æbletræ i blomst”, 1893. Olie på lærred, 44 x 65 cm. Øregaard Museum
KIRSEBÆRLIKØR MED STIL 🍒
I 1923 åbnede Heering sin egen Likørpavillon i Tivoli. Her blev firmaets kirsebærlikør serveret i et helstøbt interiør med møbler, lamper, service og vægudsmykninger skabt til stedet af nogle af tidens førende arkitekter og kunstnere. Det var et gennemtænkt art deco-univers, hvor arkitektur, kunst og design spillede sammen i iscenesættelsen af firmaets produkt.
Arkitekt Bent Helweg-Møller tegnede både bygningen og inventaret. Væggene i pavillonen var udsmykket af maleren Jais Nielsen med motiver af bugnende frugter, høstscener og eksotiske landskaber med palmer og pramme – en næsten paradisisk fremstilling af kirsebærrets vej fra frugt til produkt.
Heerings Likørpavillon er et godt eksempel på det høje ambitionsniveau, der var i mellemkrigstidens samarbejder mellem virksomheder, arkitekter og kunstnere. Det handlede om at få brandet til at matche en elegant storbylivsstil og 1920’ernes forlystelseskultur.
Likørpavillonen lå ved plænen i Tivoli, men blev revet ned i 1995. Heldigvis er dele af inventaret bevaret og kan lige nu opleves på Øregaard Museum i udstillingen ”Dansk art deco. Den dekorative modernisme”. Hvis du swiper, kan du se et historisk fotografi fra pavillonens interiør i 1920’erne med servitricer i uniform – smart skulle det være!
Foto 1: Anders Sune Berg
Foto 2: Erhvervsarkivet
NYERHVELVELSER LANDET FRA KONSERVATOR 🍊
På en grå regnvejrsdag som denne tager Axel Salto os heldigvis med sydpå.
Fire nyerhvervede grafiske værker til samlingen er netop kommet hjem fra vores konservator – og det føles næsten som at pakke Azurkystens lys og varme ud.
Dyr, frugter, mennesker og havudsigter giver en fornemmelse af pauser på en travetur gennem landskabet. Motiverne stammer fra Saltos grafiske mappe “Côte d’Azur” fra 1926. De blev skabt under familiens ophold ved den franske riviera, hvor Salto boede frem til 1927.
Som medstifter af det eksperimenterende tidsskrift “Klingen” stilede Axel Salto efter at gøre kunsten mere tilgængelig. Hans grafiske mapper, der ifølge ham var en selvstændig kunstart, blev skabt, så almindelige mennesker kunne købe og leve med original kunst i hjemmet.
Her 100 år senere bringer de stadig lys og rejselyst med sig. ☀️
SOLSKINSVEJR ER OGSÅ MUSEUMSVEJR 🌞
Nogle kalder det "vibes". Vi omtaler det "herlighedsværdi" – og lige nu er den på sit højeste i Øregårdsparken.
Her blomstrer rododendronerne og magnoliaerne om kap med foråret. Det er den helt perfekte anledning til at besøge museet.
I øjeblikket viser vi den anmelderroste udstilling "Dansk art deco. Den dekorative modernisme", som du passende kan udforske før eller efter en tur i haveanlægget. 🌺
PS: Som det fremgår af det sidste billede fra maj 2025, er der sket lidt, siden rododendronerne sidst stod i flor. Museets ydre er nemlig blevet restaureret, hvilket kun gør en visit hertil endnu smukkere.
DENNE LYSEKRONE HANG ENGANG I MAGASIN 🌟
Du kender sikkert Magasin, men hvad med denne lysekrone? Den blev tegnet af arkitekt Bent Helweg-Møller under ombygningen af stormagasinet i 1930’erne.
Lysekronen er én af to, der oprindeligt hang i Magasins store hovedhal. De er opbygget af lysende ringe, som samler sig til store kugler, der næsten ligner atomer. Inde i lyset indgår symboler på handel, to forgyldte drenge med vægte og målestokke i hænderne, udformet af billedhugger Olaf Stæhr-Nielsen. Et funklende eksempel på dansk art deco, hvor forbrug, luksus og formsprog smelter sammen.
Udenfor på Magasins Torv tronede dengang også skulpturen “Vanitas”, ligeledes udført af Olaf Stæhr-Nielsen. Højt hævet på en lysende søjle fungerede hun som en moderne Venus, der skulle lokke folk ind i butikkerne.
I dag er en af lysekronerne og “Vanitas” genforenet, og de kan i øjeblikket opleves på Øregaard Museum i udstillingen “Dansk art deco. Den dekorative modernisme”.
I dette opslag kan du også se historiske fotos af, hvordan genstandene oprindeligt indgik i Magasin og på Magasins Torv.
Tak til @magasin_museum for lån af genstandene.
Bent Helweg-Møller og Olaf Stæhr-Nielsen, “Lysekrone med drengebarn med vægtskåle”, 1935. Magasin du Nord Museum.
Olaf Stæhr-Nielsen, “Vanitas”, 1933. Magasin du Nord Museum.
Foto 1-2: Anders Sune Berg
Foto 3-4: Magasin du Nord Museum
Vil du modtage nyhedsbrev fra Øregaard Museum ca. 4-6 gange om året? Så indtast din email i feltet til højre.
Øregaard Museum
Ørehøj Allé 2
2900 Hellerup
oremus@gentofte.dk
ÅBNINGSTIDER
Onsdag-fredag 13-16
Lørdag-søndag 12-16
