Parti fra Fontainebleau, 1876

Vi er midt i naturen i Zachos skildring af en udsigt i Fontainbleau-skoven sydøst for Paris. Storslået åbner vidderne sig i det fjerne, men man er på sikker grund bag fyrretræerne på klippefremspringet. Der er ingen mennesker at se, men Zacho kan godt have haft selskab ved sit staffeli. For på denne tid er Fontainebleau et kunstnerisk valfartssted og har været det i årtier. Det var nemlig hertil, en gruppe af franske landskabsmalere drog og skabte fornyelse i fransk kunst i midten af 1800-tallet med et mere naturtro billedsprog end det, man hidtil havde kendt. Gruppen fik navnet Barbizon-skolen efter landsbyen Barbizon i udkanten af Fontainebleau-skoven. Zacho oplever deres og yngre kunstneres billeder på Verdensudstillingen i Paris i 1873. Franskmændenes uforskønnede skildringer af en rå og uberørt natur bliver en åbenbaring for ham, og han vælger at videreuddanne sig i Frankrig. I årene 1875-78 maler han i sommermånederne i skovene og på landet, i vintermånederne i andre kunstneres atelierer i Paris.

Hjemme i Danmark bosætter han sig i Hellerup, men fortsætter med at rejse sydpå for at male. Landskaber er stadig hans foretrukne motivkreds, men hans naturopfattelse ændrer sig en anelse med de nye tendenser, der opstår omkring århundredeskiftet. Det kan man spore i nogle af hans sene landskabsbilleder, hvor træer og grene træder frem som mere selvstændige ornamentale elementer i landskabet, som det f.eks. ses i Parti fra Menton, der er malet året før han dør. BVA