• U.å.
  • Olie på papir monteret på lærred
  • 20 x 26 cm
  • Maleri
  • 1800
  • Erhvervet i 2020

Vilde blomster og græsser. Studie, u.å.

En dag for mere end 150 år siden tager maleren Emma Thomsen ud i den danske natur og plukker denne lille buket af vilde blomster og græsser. I sin gengivelse går hun helt tæt på, så planterne fremstår så levende, som var de plukket i går. Og vi kender dem så godt, for i dag kan vi finde præcis de samme blomster og græsser i begyndelsen af juni. De er indbegrebet af den danske grøftekant, og selv planternes navne synger af sommer: smørblomst, fløjlsgræs, hvid økseøje og vild gulerod. For Emma Thomsen er studiet et øvestykke, og hun er en af 1800-tallets dygtige malere. Hun uddanner sig som privatelev af blomstermaleren I.L. Jensen (1800-1856) og debuterer i 1844 på Charlottenborgs Forårsudstilling. Her får Christian 8. øje på hendes værker og køber et af dem. To år senere erhverver Det kongelige Billedgalleri et maleri, som i dag ejes af Statens Museum for Kunst. Thomsen er med andre ord en af de kvindelige kunstnere i 1800-tallet, som får en karriere. I 1861 vinder hun Den Neuhausenske Præmie for et af sine blomstermalerier og modtager dermed en vigtig anerkendelse for sin kunstneriske indsats som blomstermaler. Hun maler både traditionelle opstillinger med buketter og blomsterkurve, men også små uformelle studier som dette, der ikke er skabt med salg for øje.

BLOMSTER OG POLITIK

Blomstermaleriet bliver i samtiden betragtet som billedkunstens lette genre – ikke let i teknisk udførelse, men i historisk og samfundsmæssig sammenhæng. Man anser blomstermotiver som dekorative og ufarlige. Alligevel får genren i Thomsens levetid en væsentlig politisk og social betydning. Blomstermaleri og -tegning indtager nemlig en plads i det borgerlige dannelsesideal, og frøkener og fruer fra adlen og borgerskabets mest velhavende familier får privatundervisning, mange af dem af netop I.L. Jensen. Men kvinder må ikke komme ind på Kunstakademiet. Presset for ligestilling stiger op gennem 1800-tallet, og da kvinderne omsider i 1888 får lov til at modtage undervisning i tilknytning til Akademiet – man opretter til formålet Den med Kunstakademiet forbundne Kunstskole for Kvinder – gælder det udelukkende blomstermaleri og -tegning. Det er også kun inden for den genre, de må udstille på Charlottenborgs vægge. Først i 1926 bliver den formelle uddannelse på Kunstakademiet åbnet for begge køn på lige fod. SMS