Nyhedsbrev
Vil du modtage nyhedsbrev fra Øregaard Museum ca. 4-6 gange om året? Så indtast din email i feltet til højre.
Martinus Rørbye, Udsigt fra kunstnerens vindue, ca 1825. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst
I år er det 200 år siden, at den danske guldaldermaler Martinus Rørbye (1803-1848) kom til Danmark fra fødelandet Norge. Som ung startede han på Kunstakademiet og er siden blevet kaldt en rejsende kunstner og ”en datidens etnograf”. Livet igennem opsøgte han nye motiver på sine mange rejser i både ind- og udland, hvor han udforskede omgivelserne, der på mange måder adskilte sig fra dem, han kendte fra sin hverdag i København. Rørbye gik gerne sine egne veje og havde øje for lokaliteter og motiver, der ikke var de gængse – eksempelvis opsøgte han Tugt, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, hvor han tegnede skitser af mennesker fra samfundets bund. Eller han rejste til steder som Skagen, hvor akademiuddannede kunstnere på hans tid normalt ikke kom. Derved indtager Rørbye en særlig plads i dansk kunsthistorie. Hvor end Rørbye befandt sig, mødte han omgivelserne med et åbent blik og udførte et væld af skitser og tegninger, som senere indgik i hans oliearbejder. Han gengav steder, mennesker og klædedragter, interiører og arkitektur med en næsten etnografisk interesse uanset, om motivet var hentet i København, Skagen eller Konstantinopel. Rørbyes arbejde indgår således i en større fortælling om, hvordan man nærmede sig såvel det velkendte som det fremmede i midten af 1800-tallet, og hvordan forestillinger om ”det nære” og ”det fjerne” blev konstrueret i en nordeuropæisk optik.
FØRSTE UDSTILLING I 30 ÅR
Ikke siden 1981, hvor Thorvaldsens Museum viste udstillingen Martinus Rørbye, en rejsende guldaldermaler, har kunstneren været emne for et monografisk udstillingsprojekt. Siden da er forståelsen af dansk guldalderkunst generelt blevet revideret, og man har gjort op med den konventionelle opfattelse af guldalderen som en glansperiode præget af harmoni. Forskerne betjener sig i dag af et mere nuanceret syn på det verdensbillede, guldaldermalerne fremelskede i deres værker. Det reviderede blik omfatter i højere grad den gryende modernitet med bl.a. dampskibe, jernbaner og fænomenet turisme – træk, som det aktuelle Rørbye-projekt også vil forholde sig til. Projektet følger således op på den fortsatte forskning i guldalderens kunst og belyser, hvordan Rørbye placerede sig i den sammenhæng: Hvordan forholdt han sig eksempelvis til en af tidens dominerende tendenser, nemlig at male det danske land og folk med dets særegenheder fra egn til egn? Er der forskel på den måde, han behandlede scener fra Danmark og fra udlandet? Hvordan nærmede han sig de enkelte motiver, og hvilke virkemidler brugte han? Og hvordan er forholdet mellem dokumentation og iscenesættelse i hans arbejde? Det er nogle af de spørgsmål, som udstillingen på Øregaard Museum vil sætte fokus på.
EN KUNSTNER – TO UDSTILLINGER
Efterårets udstillinger med Martinus Rørbye på hhv. Øregaard Museum og Nivaagaards Malerisamling er en fælles satsning på en af Danmarks vigtigste kunstnere fra 1800-tallet. Der er tale om to komplementerende udstillinger, der både kan opleves selvstændigt og i forlængelse af hinanden.